Page 45

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp 43 forløber ikke i afgrænsede faser, og der er ikke defineret et slutresultat, som samtalens parter skal stræbe efter at nå. I hjælpesamtalen er processen – altså det at samtalen overhovedet foregår – det vigtige. Hvis man forsøger at skabe en struktur, bliver der pludselig noget, der skal afviges fra hvis samtalen ændrer form og indhold undervejs (hvad den meget nemt gør). Hvis samtalen blot får lov at være i den form den nu måtte antage, er der ubegrænsede muligheder for læring og udvikling hos begge parter. I samtalen forsøger man som hjælper at forstå den ramte på alle tænkelige måder. Man forsøger at forstå både hændelsen og den ramtes reaktioner og adfærd på oplevelsen. Men nogle gange forstår man alligevel ikke helt den ramte. Her er det vigtigt at huske på, at kursiv det er vigtigere at kunne rumme end at kunne forstå kursiv slut. Det giver nemlig den ramte en oplevelse af at blive accepteret som den, han er. Også selv om hjælperen ikke helt forstår, hvad der er på færde i den ramtes liv. Netværk De fleste mennesker har det man kalder et primært socialt netværk. Det består af de familiemedlemmer, venner og kolleger man har tæt kontakt til. Det er dem man omgås dagligt eller ofte, og som man deler glæder og sorger med. Det er også disse mennesker, man trækker på, når livet pludselig gør ondt. Når man opdager at netværket er der for én, opleves det som en uvurderlig støtte, og er uden tvivl den bedste form for psykisk førstehjælp, man kan tænke sig. Et godt ordsprog for psykisk førstehjælp er: Start med at løse problemet på det niveau, hvor det er opstået! Med det menes, at man ikke som det første kontakter sin læge eller en psykolog. I sit eget netværk finder man den største grad af ægte omsorg og forståelse. Af samme grund er det utroligt smertefuldt, hvis den, der har brug for hjælp, oplever, at netværket vender ryggen til. Aleneheden og friheden (omtalt i kapitel 1) kan synes uudholdelige og behovet for hjælp bliver større. Her kommer det sekundære sociale netværk ind i billedet. Det består af andre mennesker i omgivelserne, som bemærker at den ramte har det dårligt og derfor tilbyder at hjælpe. Et eksempel på et sekundært netværk er kolleger, som man måske ikke taler med dagligt, naboer og mindre nære familiemedlemmer. I alle dele af samfundet findes mennesker, der faktisk ikke har noget netværk. I det danske samfund gælder det f.eks. ældre mennesker, der er blevet alene og mere eller mindre glemmes af de få tilbageværende familiemedlemmer og venner. Sådanne mennesker kan sidde alene i uger og måneder uden at tale med nogen. Ofte bliver de med tiden indadvendte og beder derfor ikke om hjælp, selv om de har brug for det. I andre samfund er det mere brugt,


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above