Page 49

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 2/Psykisk førstehjælp 47 KAOS INDENI Til Søren: Jeg tror ikke på et liv efter dette eller på paradis men jeg tror på at vi er en del af evigheden historien skabte vores betingelser vores forældre satte deres præg på os vi sætter også vores spor medens vi lever skaber fremtiden for dem der kommer du fik ikke lov at leve ret længe men dine spor er stærke bliver aldrig helt glemt i kærlighed – er du en del af evigheden. - – - Jeg ved godt at jeg skal igennem sorgen og videre – efter din død jeg skal nok komme igennem er på vej giv mig tid og hold lidt om mig – imens. De forstod det godt vennerne min sorg over din død de var der støttede mig Åndede de også lettet op da jeg igen kunne le? Igen lignede mig selv som de kendte mig Men jeg er jo ikke længere den samme. - – - Måske opfører jeg mig som et urimeligt barn fordi jeg har brug for at blive holdt om og trøstet – som et barn Jeg kan ikke bære at blive skubbet væk kan bedre klare selv at gå min vej kan ikke andet lige nu men hvis jeg går kan du jo ikke komme til at trøste mig kald på mig


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above