Page 51

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 3/Særlige forhold 49 Først skal der siges noget om børn generelt. Derefter følger lidt om børn i forskellige aldersgrupper. Generelt Som voksen kan det være svært at fornemme, hvad et barn har brug for – især hvis barnet er ked af det. Mange voksne ser tilbage på deres egen barndom som den tid i deres liv, der var mest sorgløs. Dengang havde man ikke alle de problemer og forpligtelser, man har som voksen. Disse mennesker har sandsynligvis ret. De havde sikkert en tryg og sorgløs barndom, men det er jo ikke alle børn, der er så heldige. Mange voksne, der oplevede tab i barndommen, fortæller senere om deres følelse af svigt og ensomhed, fordi man mente, at det var bedst at tie om det smertefulde for at få det til at forsvinde. Sådanne oplevelser kan siden have haft negativ indflydelse på deres forhold til andre mennesker, f.eks. når de skulle fungere i et parforhold eller stifte familie.1 I dag ved man, at børn har behov for at blive set, hørt og forstået. Det vil sige, at det ikke altid er den bedste løsning at trøste og skåne barnet for oplevelsen af sorg og andre ubehagelige følelser. Når man trøster, forsøger man at få barnet til at holde op med at være ked af det. Barnet har mere brug for tryghed end trøst. Følelserne er lige så ægte for barnet, som de er for den voksne – barnet har bare ikke den voksnes måde at forstå følelserne på. Derfor er det de voksnes ansvar, at der tages et særligt hensyn til børnene. Men der er ikke nogen grund til, at voksne skjuler deres egne følelser, hvis begge parter er følelsesmæssigt involveret i situationen. Hvis den voksne giver sig selv lov til at reagere, forstår barnet lettere, at reaktionerne er tilladte og naturlige. Børn kommer ikke altid til de voksne, selvom de er kede af det. Netop fordi børnene ikke selv forstår, hvad de oplever, tror de nemt, at det er dem selv, der er noget i vejen med, eller at de er skyld i f.eks. forældrenes skilsmisse. Børn gør flittigt brug af forsvarsmekanismer. De kan f.eks. benægte en åbenlys situation for ikke at behøve at forholde sig til den, eller tilsyneladende helt glemme noget ubehageligt. Også regression ses ofte. Det kan f.eks. vise sig ved at barnet, der ellers er holdt op med at bruge ble eller sut, pludselig bliver afhængig af disse ting igen. Behovet for at ”hænge” hos forældrene kan ligeledes være større end normalt. Ved på den måde ubevidst at søge tilbage til et tidligere udviklingstrin, får barnet øget opmærksomhed og omsorg. Humør og sindsstemning kan skifte meget hurtigt. Det ene øjeblik virker barnet glad og ubekymret, og det næste øjeblik græder han og vil op til mor. Og efter få minutter vil han lege videre. Forældrene kan blive ret forvirrede, men det er drengens måde at bearbejde oplevelsen på – bid for bid. Det er helt Børnenes tegninger og lege afspejler deres oplevelser. Det er en effektiv måde at forstå og bearbejde oplevelserne på, og det bevirker ofte, at ubehagelige følelser får lov at komme til udtryk på barnets egne præmisser. 1 Bøge, 1997 Tryghed fremfor trøst Forsvars- mekanismer Tegninger og lege


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above