Page 52

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 50 Jette er på vej hjem efter at have hentet sin søn Mathias på 3 år i børnehaven. Mathias sidder fastspændt i sin autostol på bilens bagsæde. Pludselig bliver de påkørt af en bilist, der kommer kørende fra en sidevej og ikke overholder den ubetingede vigepligt. Ved påkørslen bliver Jettes bil snurret ¾ omgang og rammer et vejtræ. Ingen kommer alvorligt til skade ved ulykken, men i tiden efter bemærker Jette og hendes mand, at Mathias er begyndt at lege og tegne episoder fra ulykken. Når han leger med biler, er det ofte noget med, at bilerne støder voldsomt sammen. Han tegner deres egen bil, der er forulykket, og på mange af tegningerne er der ambulancer, brandbiler og brandmænd. Han fortæller også begejstret om den spændende oplevelse med bilen, der snurrede rundt, ambulancen og brandbilen med de blå blink, og brandmændene der snakkede med ham. For Mathias er oplevelsen ikke så skræmmende, som den er for Jette og hendes mand. Mathias ved ikke af erfa-ring at den slags situationer kan være farlige, hvorimod Jette har følt en konkret trussel mod sit eget og sin søns liv og helbred. Mathias oplever noget helt nyt og fascinerende og for at forstå sin oplevelse, inddrager han den for en tid i sin leg og sine tegninger. Efterhånden som den ubevidste bearbejdning sker, mister han interessen og koncentrerer sig mindre og mindre om hændelsen. Hvis et barn ikke reagerer på en voldsom oplevelse, f.eks. et dødsfald, er der grund til at være på vagt. Mange voksne har tendens til at sige ”Det er flot at du ikke græder – du er vel nok en stor pige”. I virkelig har pigen måske et stort behov for at græde, men når en voksen siger sådan, tillader hun ikke sig selv at reagere – for så er hun jo ikke den store pige, hun gerne vil være. I stedet lukker hun sine følelser inde, så de ikke bliver bearbejdet. Derfor er det bedre at spørge pigen, hvordan hun har det, og hvis hun ikke kan svare, kan man roligt spørge ”Er du ked af det?” Det kan hun sikkert bedre svare på. Selv om sandheden kan være ubehagelig, skal man passe på med altid at skjule den for børnene. Mange har i misforstået hjælpsomhed forsøgt at tilbageholde vigtige detaljer eller ændre på forklaringen for at gøre den nemmere at forstå. Det er gjort i bedste mening, men ofte ender det alligevel med, at man taler over sig, og så hænger den kunstige historie pludselig ikke længere sammen. Resultatet kan blive, at børnene mister tilliden til de voksne. Der findes dog situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at ”pynte” lidt på sandheden. Der er ikke tale om at lyve for børnene – snarere at spare dem for oplysninger, de ikke kan forholde sig til. Birgit og Sune ligger i skilsmisse. Sammen har de en pige på 2 år og en dreng på 8 år. Børnene skal blive boende hos Birgit. Der har længe været knas i ægteskabet, og Sune har flere gange optrådt voldeligt overfor Birgit. Han har også truet med selvmord, men har aldrig gjort alvor af det. En morgen bliver Birgit ringet op af Sunes forældre. De fortæller, at Sune aftenen før kastede sig ud foran et S-tog. Han døde på stedet. Birgit er naturligvis ulykkelig, men er især ængstelig for at skulle overbringe den forfærdelige nyhed til børnene. Hun er ikke så nervøs for pigen på 2 år, men har svært Du er en stor pige Sandheden


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above