Page 54

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 52 dreng sin bedstefar. Han var ikke med til begravelsen, og hans forældre fortalte ham, at bedstefar nu sad oppe på en sky og kiggede ned til ham. Om aftenen løb drengen ud i haven og kastede sin bamse op i luften. Da bamsen blev ved med at falde ned, blev drengen meget ked af det – bedstefar ville ikke have hans bamse. Hvis forældrene havde taget ham med til begravelsen og talt med ham om den, havde drengen sikkert bedre kunne forstå situationen. Når børn mister nogen de holder af, har de den samme ret til og det samme behov for at sige farvel, som voksne har. Men der stilles store krav til de voksnes tålmodighed, for børn har mange spørgsmål til noget, de ikke forstår. Der findes begravelser, hvor stemningen er præget af meget komplicerede og voldsomme følelser. Det kan være stor smerte eller vrede, f.eks. hvis dødsfaldet skyldes vold eller ulykke og således kommer meget uventet. Det samme gælder ved begravelser af børn og unge mennesker. Ved sådanne begravelser kan det blive et problem at medbringe børn, fordi man ikke har det nødvendige overskud til at tage sig af dem. Hvis man alligevel vil give børnene mulighed for at tage afsked med f.eks. en bror eller en søster, er det en god idé at bede en neutral person tage med til begravelsen. Denne person, der ikke på samme måde er følelsesmæssigt involveret, kan tage sig af børnene under begravelsen. Hvis stemningen bliver for ubehagelig, kan han eller hun gå en tur med børnene og komme tilbage lidt senere. På den måde er børnene med til begravelsen, men bliver samtidig skånet for de mest voldsomme oplevelser. I nogle tilfælde vælger forældrene at spørge børnene, om de har lyst til at tage med. Hvis børnene er så store, at de ved hvad en begravelse er, vil de ofte sige nej tak. De har ikke lyst til at være sammen med mennesker, der er kede af det. Men hvis det er en nær person, der skal begraves, fortryder børnene måske senere, at de ikke tog med. Døden er en del af livet, og det må børn gerne lære. Så ved de fleste begravelser kan børn sagtens deltage, men det må aldrig blive på de voksnes principper. Der skal tages særligt hensyn til børnene.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above