Page 56

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 54 jo kunne forestille sig, at man er én af dukkerne – og så vil man ikke kunne se den anden dukke pga. pladen. Dette kaldes abstrakt tænkning og er normalt ikke særligt udviklet på dette alderstrin. Barnet oplever livet som en egocentreret gentagelse af sit eget liv og sin egen dagrytme. Derfor kan barnet påtage sig skyld for noget, det ingen indflydelse har haft på – f.eks. ”Hvis mor og far er kede af det, må det være pga. noget, jeg har gjort”. Reaktionerne kan vise sig som fysiske symptomer, urolig søvn, nedsat appetit eller manglende lyst til at lege. Barnet kan også opføre sig, som om det var yngre (regression) og blive mere afhængig af de voksne. Det hjælper som regel at tale med barnet om de svære følelser, og man må understrege, at det ikke er barnets skyld, hvis mor og far skændes eller er kede af det. Barnet begynder at forstå, at døden er uigenkaldelig. Døden opfattes dog stadig konkret og som noget, der rammer andre mennesker. På et tidspunkt forstår barnet, at det også skal dø en dag, og det kan give anledning til en del bekymring og mange spørgsmål. Barnet er endnu ikke i stand til at tænke abstrakt. Opgaven med de to dukker fra tidligere kan nok løses nu, men døden kan ikke forstås som et abstrakt begreb. Derfor betragtes døden ofte som en person, et dyr eller et fantasivæsen – måske noget barnet har set på film eller tv. Dødens årsag og virkning kan give anledning til mange spekulationer hos de ældste i denne aldersgruppe. Hvis barnet oplever noget ubehageligt, kan det reagere ved at blive urolig og aggressiv i børnehaven eller skolen, eller omvendt blive meget indadvendt, føjelig og måske beskyttende overfor sine nærmeste. Efterhånden som børnene bliver ældre, får de også en større social omgangskreds. De oplever at venskaber og de første kæresteforhold både indgås og afsluttes. Derfor kan de også bedre forholde sig til savn og sorg. Den abstrakte tænkning er ved at være udviklet, og synet på andres og egen død bliver mere afslappet og realistisk. De biologiske og psykologiske ændringer, der hører med til dette udviklingstrin, påvirker også børnenes måde at reagere på, og de kan opleve store følelsesmæssige udsving. Hvis børnene sørger, kan det til tider virke meget voldsomt, og de kan udvikle et nærmest idol- lignende syn på den døde. Det er ikke usædvanligt, at barnet fylder sit væ- relse med fotos af sin døde forælder eller søskende og samler legetøj, bøger og andre ting, der har tilhørt den afdøde. Det er barnets måde at bearbejde tabet på, men for forældrene kan det virke meget voldsomt og smertefuldt. I sådanne tilfælde må man hjælpe barnet til at tage gradvist afsked med den døde. Når sorgen skal bearbejdes, er det helt normalt, at barnet skiftevis har behov for at være alene og være sammen med andre. Ved at sidde alene på sit værelse og tegne eller skrive, kan barnet få styr på sine egne tanker, og ved at være sammen med familien bevares følelsen af tryghed og fællesskab. Selv om større børn efterhånden tænker mere som voksne, er deres følelser og reaktioner stadig anderledes. De befinder sig midt imellem barndom og voksenliv, og det kan være svært og tage tid at finde sin rolle. Selv de store 5-9 år 10-13 år Større børn


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above