Page 60

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 58 meget til fælles – man er jo født og opvokset i det samme samfund. Man kan sige, at der findes en fælles overordnet kultur. Den vil i det efterfølgende blot blive omtalt som den danske kultur. I mødet med mennesker fra ikke-danske kulturer, støder man imidlertid på helt andre udfordringer. Verdensbilledet og menneskesynet kan være så forskelligt fra det danske, at begge parter har svært ved at forstå hinanden, og så bliver kommunikationen ekstra vanskelig. Det vil ikke være muligt at beskrive alle de punkter, hvorpå danske og udenlandske kulturer adskiller sig fra hinanden. Men der kan gives nogle generelle råd om forhold, man især bør være opmærksom på, når man omgås og kommunikerer med mennesker, der har en anden kulturel baggrund end den danske.8 Disse råd kan naturligvis bruges herhjemme såvel som i udlandet. I Danmark gør vi en dyd af ligeberettigelse. Mænd og kvinder kan i meget stor udstrækning klæde sig ens, udføre det samme arbejde og dyrke samme former for sport. Magt og indflydelse er også relativt lige fordelt, selv om det naturligvis varierer i forskellige familier og på forskellige arbejdspladser. Mange andre steder i verden er manden synlig som den handlekraftige, magtfulde og indflydelsesrige. Men i kulturer, hvor mænd tilsyneladende træffer alle beslutninger f.eks. i Asien og Afrika, er beslutningerne på forhånd diskuteret og aftalt med mandens kone eller mor. Magtfordelingen er anderledes, men ikke specielt kvindeundertrykkende. Manden er familiens udadvendte kontakt, og har man behov for at tale med kvinden, er det naturligt, at hendes mand også er til stede for at beskytte hende. Det vil også gælde for meget personlige samtaler, f.eks. et besøg hos lægen. Nogle mennesker bruger deres krop meget, når de taler. Særlig tegn og bevægelser med arme, hænder og fingre bruges til understøtte det talte sprog. Hvis der er sprogvanskeligheder mellem to personer, kan gestus til en vis grad erstatte talesproget og lette kommunikationen. Man bør dog være opmærksom på, at visse tegn og bevægelser ikke har den samme betydning i alle kulturer. Den engelske videnskabsmand Charles Darwin (1809-1882) rejste meget og besøgte forskellige folkeslag overalt i verden. Han medbragte en række tegninger, der viste ansigtsmimikken for følelserne glæde, vrede, sorg, angst, overraskelse og afsky. Uanset hvor i verden han kom, fik folk de samme associationer, når de så tegningerne. Menneskers udtryk for følelser via mimik er tilsyneladende mere eller mindre de samme i alle kulturer. Derfor er det relativt nemt at virke imødekommende – et smil bliver sjældent misforstået. Men der kan være stor forskel på, hvornår det er passende at smile. 8 Herlitz, 1999 Køn og magt Gestus Mimik


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above