Page 61

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 3/Særlige forhold 59 Hos danskere betragtes øjenkontakt som noget, der styrker kommunikationen. Hvis et andet menneske undgår øjenkontakt under en samtale, er det tegn på manglende interesse, generthed eller at personen forsøger at skjule noget. I andre kulturer anses det for aggressivt eller respektløst at se et andet menneske direkte i øjnene. Det hænger som regel sammen med magtforholdet i samtalen. Barnet ser ikke den voksne i øjnene, og det samme gælder for dén, der modtager hjælp fra andre. Noget af det første man bemærker hos andre mennesker, er deres påklædning. Visse steder har påklædningen afgørende indflydelse på, om andre mennesker tager én alvorligt. I nogle lande er der både skrevne og uskrevne regler for påklædning, og overholder man ikke disse regler, bliver man enten mindet om det eller undgået af de mennesker, man ville hjælpe eller på anden måde skulle omgås. Man bør bruge lidt tid på at finde den rette påklædning, hvis man f.eks. skal rejse i Afrika, Asien eller Mellemøsten. Menneskers generelle udseende og soignering har også indflydelse på kommunikationen. I forbindelse med psykisk førstehjælp skaber man en bedre kontakt, hvis man er velsoigneret og har et imødekommende udseende. Er det modsatte tilfældet, kan modparten fokusere så meget på dette, at samtalens egentlige formål træder i baggrunden. I den danske kultur må man helst ikke lugte kraftigt. Det kan gå an, hvis det er en behagelig parfume, men kraftig lugt af spiritus, hvidløg, tobak, sved og billig barbersprit er ikke populært. I andre kulturer accepterer man, at mennesker ”lugter af sig selv”. Her får lugt af f.eks. sved ikke nødvendigvis indflydelse på kvaliteten af den menneskelige kontakt. Danskere holder en indbyrdes afstand på 60-80 cm, når de taler sammen. Denne afstand kalder vi også ”intimsfæren”. Bliver afstanden mindre, brydes intimsfæren, og det tillader vi normalt kun meget få mennesker at gøre. Bliver afstanden for stor, føles samtalen distanceret og upersonlig. I visse kulturer kan intimsfæren være større eller mindre end den danske. I Japan tilstræbes ofte en større afstand, mens sydeuropæere har tendens til kortere afstand. Hvis begge parter ikke er opmærksomme på det, kan resultatet bliver, at den ene person bevæger sig baglæns, mens den anden går fremad. Fænomenet er også beskrevet som ”the silent tango”.9 I kapitel 2 blev det nævnt, at fysisk kontakt kan virke beroligende. Det skyldes nok især, at danskere ikke ser berøring som noget helt naturligt. Derfor bemærker vi, når nogen rører ved os. I andre kulturer indgår berøring som en helt naturlig del af en samtale, og man rører ikke kun ved hinanden i forbindelse med hilsner, når man mødes og skilles. For en dansker kan megen berøring virke påfaldende, og man er hurtig til at mistolke den andens hensigter. 9 Herlitz, 1999 Øjenkontakt Påklædning Udseende og soignering Afstand Berøring


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above