Page 62

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 60 I Danmark er det blevet ret normalt at tiltale hinanden med ”du”. Tiltaleformen ”De” bruges kun i særlige sammenhænge, f.eks. ved tiltale af ældre mennesker, man ikke kender. Mange andre steder i verden bruges ”du” og fornavn kun, hvis man kender hinanden godt – ellers opfattes det som mangel på respekt. At tiltale folk med titel, f.eks. doktor eller professor, bruges ikke så ofte i Danmark, men i mange andre lande betragtes det nærmest som en fornærmelse, hvis man overser det. Danskere er generelt ikke særligt religiøse. For os er religion en privat sag, som vi ikke inddrager andre i. Men f.eks. i den arabiske kultur ser man ganske anderledes på det. Her er religionen styrende for hele samfundets opbygning og funktion, og derfor har disse mennesker ofte svært ved at tage danskernes mangel på religiøsitet alvorligt. Siger man, at man er protestant, vil man de fleste steder blive accepteret, men siger man, at man er ateist, vil man i mange kulturer blive betragtet med skepsis og mistro. I store dele af den vestlige verden hersker en såkaldt skyld-kultur. Det enkelte menneske må stå til regnskab for sig selv og sine handlinger. Forbryder man sig mod love og regler, er man skyldig og må straffes. Flere steder i Østen, navnlig i den arabiske verden, har æresbegrebet stor indflydelse, og man kan derfor tale om en skam-kultur. Det enkelte menneskes gøren og laden er afstemt efter samfundets behov og ønsker. Forbryder man sig mod samfundets normer og regler, er det ikke kun personen, men hele samfundet, der rammes af skam. Nogle steder fører lovovertrædelse altså til følelse af skyld, mens den andre steder fører til følelsen af skam. Skal man yde psykisk førstehjælp til en person med stærk skyldfølelse, handler følelsen i stor udstrækning om personen selv. Er personen derimod tynget af skam, oplever han det som en følelse, der både findes i ham selv og i omgivelserne – og derved kan den psykiske førstehjælp blive væsentlig sværere at håndtere. De fleste danskere kan godt acceptere at modtage hjælp fra en person, der er yngre, end de selv er. Det skyldes, at evner og kompetence ikke nødvendigvis har noget med alder at gøre. Men i andre kulturer er alder netop et udtryk for livserfaring. Kan man ikke løse et problem udfra sin egen livserfaring, må man søge hjælp hos en, der har mere livserfaring, end man selv har, og som derfor vil være ældre. Derfor kan man komme ud for, at man afvises som hjælper – alene på grund af sin alder. Afslutningsvis skal der gives nogle generelle råd om, hvordan man som hjælper bedst håndterer mødet med andre kulturer. • I et kulturmøde skal du huske, at du selv er en del af det. Der må ydes noget af begge parter. • Forbered dig, hvis det er muligt. Læs om kultur, politik, erhvervsliv, samfundsforhold, kønsroller osv. • Prøv at forstå, før du dømmer. Gå ud fra, at adfærd og normer, som du ikke forstår, har en naturlig plads i den kultur, hvor de forekommer. Tiltaleform Religion Skyld og skam Alder Generelt


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above