Page 69

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 5/Tilbage til hverdagen 67 Kapitel 5 Tilbage til hverdagen Jeg holder af hverdagen mest af alt holder jeg af hverdagen Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt der alligevel aldrig er helt så kendt. Familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter. Morgenkyssene postens smæld i entréen kaffelugten den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser – Jeg holder af hverdagen selv gennem alle dens irritationer bussen der skramler udenfor på gaden telefonen der uafladeligt forstyrrer det smukkeste blankeste stillestående ingenting i mit akvarium (...) Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusind perler boble! Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig i hvilens og hverdagens seng til den kendte alligevel ikke helt så kendte samme udsigt. (Uddrag af Dan Turéll’s ”Hyldest til hverdagen”1) Dan Turéll skriver om det normale – det vi har vænnet os til, og som vi ikke altid tænker nærmere over. Men i situationer hvor det normale og vante er i fare, får hverdagen pludselig en stor betydning. Det oplever mennesker, der pludselig befinder sig i en usædvanlig livssituation. Hverdagen med dens vanlige rutiner og tryghed bliver skrøbelig, og man fokuserer meget på at erobre den tilbage. Forfatteren har talt med tre personer, der alle har befundet sig i særlige livssituationer. Ved at lytte til deres beretninger kan vi lære meget om deres syn på den del af livet, der fylder allermest af vores tid – hverdagen. Samtalerne blev optaget på bånd, skrevet ned og kan nu læses her. I store træk taler de for sig selv. Dog er der i slutningen af hver samtale en sammenfatning af det vigtigste. I kapitlets slutning sammenlignes de tre personers 1 Turéll, 1993


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above