Page 70

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 68 udsagn om netop deres oplevelser af at vende tilbage til hverdagen. De tre samtaler er forgået på lidt forskellige måde, men fælles for dem er, at citater fra de interviewede personer skrives med kursiv. Humanitært hjælpearbejde Hjem fra Bosnien Mads Cronquist, 28 år, er uddannet og ansat som korpsmester af reserven i Beredskabskorpset. Fra juni 1995 til december 1997 var han udstationeret i Bosnien, hvor han arbejdede for en dansk og flere udenlandske nødhjælpsorganisationer. Blandt andet var Mads i et år ansat på et dansk mobilhospital. Han vendte hjem til Danmark efter mere end 2 år i Bosnien – mæt af indtryk og udmattet af det hårde arbejde, hvor han i perioder arbejdede op til 150 dage uden ferie eller fridage. I august 1999 taler jeg med Mads. Under samtalen beretter han om sine oplevelser med at vende tilbage til den danske hverdag. Jeg begynder med at spørge Mads om han føler, han er vendt tilbage til hverdagen. Ja, det kan man godt sige, men det har også taget noget tid. Den hverdag jeg var ved at opbygge fik et gevaldigt hug efter et halvt år, hvor jeg gik fuldstændig ned med flaget pga. en episode på min ferie. Det var en flyulykke – den kan jeg komme tilbage til senere. Ellers er jeg sådan set godt på vej. Men som det gamle ordsprog siger ”Fra børn og fulde folk skal man høre sandheden” – hvis man får noget at drikke til en fest og kommer til at snakke om det her, så kommer der stadig lysbilleder på nethinden. Så det kommer i ryk, men jeg tager det også som en modningsproces i stadig at vende tilbage til oplevelserne. Og det kan godt være, man skal gøre det resten af livet for at komme tilbage til en eller anden normal tilværelse – hvad det så indebærer. Man lukker dampen lidt ud en gang imellem. Så fiser det stille og roligt af – nogen gange lidt voldsommere. Den hverdag jeg har nu – det er at bo med kæresten, se sine venner, passe sit arbejde og prøve at få nogle af de ressourcer, man fik opbygget i Bosnien, guidet ind og sige ”det er dét jeg kan bidrage med i min hverdag”. Og det går meget på arbejdet. Jeg synes jeg arbejder utroligt meget, men det er måske min måde at takle tingene på. Jeg har defineret 3 grundpiller i mit liv som jeg forsøger at balancere på – familie, arbejde og fritid. De fleste mennesker kan i en overskuelig periode klare at den ene grundpille vakler lidt. Det er kun få, der kan klare at stå på ét ben på den sidste grundpille, og det kan så kun være i meget kort tid. Ingen kan – efter min bedste overbevisning – klare at alle 3 grundpiller ufrivilligt forsvinder væk under fødderne.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above