Page 72

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 70 det skabte store problemer for de etniske minoriteter i området, bosniske muslimer og kroater, fordi de nu blev fordrevet. Dermed startede en ny bølge af flygtninge på vej ud af den serbisk kontrollerede del af Bosnien. Det foregik primært ved at flygtningene krydsede floden Sava mellem Bosnien og Kroatien. De benyttede en slags bananbåd med plads til 4-5 personer til at fragte flygtningene de ca. 200 meter over floden. På grund af Danish Mobile Hospitals meget positive ry hos alle parter for sin udprægede neutralitet, var vi den eneste organisation, som fik lov til at krydse floden. På et tidspunkt står jeg på den kroatiske kyst sammen med en kollega og venter på båden. Med i båden er en gammel dame, der modtages af sin datter på ca. 40 år. Damen bærer på noget, der ligner et gammelt Irma-indkøbsnet – og hele hendes liv er i den pose. Hun er vel 75 år, hun græder og kan dårligt stå på benene. Vi hjælper hende op ad strandbredden og de ca. 100 meter op til bilerne, hvor der står nogle meget veluniformerede kroatiske politibetjente på 25-30 år og ryger cigaretter. De ser bare på denne her gamle dame, der vakler op imod dem. Jeg får hende gelindet op til politibilerne og vender mig om for at gå ned mod båden igen. Hun græder, men det er meget normalt i de situationer. Man har efterhånden fået sat en ny tolerancetærskel for, hvad der er normalt. Damen griber fat i min arm med sine gamle krogede hænder og siger ”Vent”. Med den anden hånd griber hun ned i posen og tager et rødt æble op. Det giver hun mig og siger ”Tak for hjælpen!”. Der står jeg med denne her enorme klump – på størrelse med æblet – i halsen. Det her menneske har mistet alt på få timer. Hun har lagt 75 år af sit liv bag sig og skal ind i en ny verden, hun intet kender til. Hun har 0,2 kubikmeter af sit hjem med sig i indkøbsnettet. Og alligevel har hun råd til at sige tak og give mig et æble. Det er en oplevelse, der sidder meget stærkt i mig, og det er en af de episoder, der kommer på lysbillederne. Ofte tænker jeg også på hele stemningen af, at du aldrig nogensinde er hjemme – du er på arbejde 24 timer i døgnet. Kommer der en melding på radioen, så ved du at du skal afsted. Det er hele dit liv. Virkelighedens niveauer Som dansker med kendskab til nødhjælpsarbejde kan det være svært at tage det alvorligt, når en beruset bums på gaden beder om 2 kroner til mad, og man ved at de i virkeligheden går til mere øl. Man fristes til at minde ham om, at der findes mennesker andre steder i verden, der har langt større behov, og at man derfor ikke kan tage sig af hans småproblemer. Netop denne problematik mener Mads, er meget central i forbindelse med at komme hjem til den danske hverdag. Man må gøre sig klart at virkeligheden har flere niveauer, og man må være i stand til at omstille sig til det virkelighedsniveau, man skal fungere på. Man kan f.eks. forestille sig, at man står ved et busstoppested fredag eftermiddag. Det regner, klokken er tre minutter over fire, og bussen skulle have været her klokken fire. Folk bliver utålmodige og brokker sig højlydt. ”HT burde sandelig stramme sig lidt an – vi betaler trods alt skat!” I sådan en situation må jeg nogen gange tage mig selv i ikke at blive tosset. Hvis jeg stod i Bosnien og ikke kunne få en lastbil ud at køre fredag eftermiddag – fordi den var i styk-


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above