Page 74

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 72 mig i Bosnien – jeg kan nok ikke beskrive, hvad det var – men jeg er blevet væsentlig bedre til at reagere hensigtsmæssigt i forskellige situationer. Det er f.eks. blevet mere naturligt, at jeg griber ind, hvis familie eller venner har problemer – og det gælder for alt fra kærestesorger til trafikulykker. Derfor hjalp jeg også til ved en flyulykke, som jeg pludselig blev vidne til. I sådan nogle situationer bruger man sine faglige kvalifikationer, og man prøver at tolke de signaler, andre mennesker udsender, og får dem til at yde deres bedste. Så tager man rysteturene, koldsveden, gråden og et par stive whiskyer bagefter. Men når det brænder på, bruger man de ressourcer, man har opbygget. Det vil sige de faglige kvalifikationer – men også noget menneskeligt, der gør, at man nemmere kan udnytte de faglige kvalifikationer. Der ligger også i begrebet ”det indre beredskab” at man er forberedt på, at der er en række konsekvenser i, at man griber aktivt ind i en situation. Det kan være, at man bare ryster oplevelsen af sig. Men det kan også være, man skal tale med venner og familie eller skal have krisehjælp. Mit indre beredskab er sammensat af uddannelsen i Beredskabskorpset og mine erfaringer fra Bosnien. Så korpset har altså noget, der virkelig kan bruges, og det forsøger jeg at give videre, når jeg underviser Beredskabskorpsets værnepligtige i internationale forhold. Flyulykken I sommeren 1998 – et halvt år efter hjemkomsten – er Mads på ferie på Anholt. En aften omkring kl. 18.30 hører han sirenen på taget af brandstationen. Han er netop på vej ud af badet og gør sig klar til den traditionsrige fødselsdag, som han hver sommer holder på Anholt for 50-60 venner med god mad, live musik og fest og farver. Han løber hen til stationen og får at vide, at der er styrtet et fly ned på øen. Min far og jeg henter bilen og kører ud mod flyvepladsen. Halvvejs møder vi en meget oprevet mand på cykel, der kaster sig ind i bilen. Det er faderen, der har set flyet med sine børn styrte til jorden. Det eneste, jeg prøver at få ud af ham, er, i hvilken retning jeg skal køre. Det opfatter jeg selv som det eneste logiske skridt til at komme videre. Jeg finder flyet og løber derud. Der står jeg som Palle alene i verden. Jeg kan kun høre mågeskrig og vindens susen – ellers er der helt stille. Umiddelbart kan jeg se, at to af personerne i flyet er helt sikkert døde, der er slet ingen tvivl. Den tredje har en hvæsende lyd fra luftrøret, og der kan jeg ret hurtigt foretage genoplivning med kunstigt åndedræt, og jeg får trukket personen ud af flyet sammen med min far og de andre personer, som nu også er kommet frem for at hjælpe. Derefter koncentrerer jeg mig mere om den fjerde person, der er en ung pige. Hun ligger nærmest i fosterstilling lidt skjult mellem baggage bagest i flyet. Der forsøger jeg og to anholtere genoplivning med kunstigt åndedræt og hjertemassage. Men vi kan både se og mærke, at det ikke hjælper noget. Der måtte jeg lige synke en gang for at koncentrere mig. Men der var ikke noget at gøre. Alligevel blev jeg ved, til der kom en læge og konstaterede, at hun var død. Han måtte sige det to gange, før jeg gav slip. Hele situationen var kaotisk, men


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above