Page 76

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 74 Strategier Mads var meget opmærksom på, at det ville blive en stor omvæltning at skulle fungere i en dansk hverdag efter så lang tid i meget anderledes omgivelser. I god tid før hjemrejsen forberedte han sig selv og sine omgivelser på, at han nu kom hjem for alvor. Jeg kom hjem en lørdag. Jeg blev modtaget af mine forældre og spiste en god middag med dem. Søndagen brugte jeg på at snakke med de nærmeste og pakke ud. Mandag morgen startede jeg på ABC-officerskursus og sad 14 dage på skolebænken. Jeg havde valgt at tilmelde mig nede fra Bosnien, for at jeg ligesom havde noget at komme hjem til og kom i gang med det samme. Nogle måneder, før jeg forlod Bosnien, satte jeg min storebror i gang med at gennemsøge aviser og Internet for jobannoncer, som han sendte ned til mig. Jeg sendte ansøgninger hjem og kunne på den måde ret hurtigt begynde at gå til jobsamtaler, da jeg kom hjem. Da jul og nytår var overstået, var det tid til at genopfriske de gamle venskaber, som havde skrantet en smule, for at se hvilke der ikke var noget i, og hvilke der måske kunne blive til noget igen. Og det gjorde jeg så – det var alt fra at tage på fisketur til at ende på en stripperbar med en flaske champagne til flere tusinde kroner. I Bosnien havde det meget handlet om at være fysisk træt og psykisk udslidt. Men det med at vælte i byen, det var en ny fornemmelse. Det kunne også være hyggeaftner med rødvin eller biografture. Det var ikke kun mig, der skulle have læsset af. Det var også vigtigt for vennerne at få lov at fortælle, hvad der var sket i deres liv. Nogle var blevet gift og nogle havde fået børn – deres liv havde jo ikke stået stille. Det var rart, at så mange tog imod mig, som om jeg bare havde været 14 dage på Mallorca. Og jeg følte, at jeg havde meget energi, der skulle brændes af. Selv om jeg følte, jeg kunne sove i ugevis, så var der nogle andre behov, der var vigtigere. F.eks. at kunne gå i biografen når man har lyst. Smagen af frihed gør en ”lækkersulten” – og man stopper ikke med at konsumere før man har fået kvalme. Så er det tid til noget fast føde. Efter jeg var vendt hjem, tog jeg et job med en indbygget, erhvervsmæssig lederuddannelse. Her befinder jeg mig godt i dag som afdelingsleder, men det er stadig svært hver dag at skulle omstille sig til ikke at udføre et arbejde, hvor det er med livet som indsats – og andres, hvis man fejler. Samtidig føler jeg ofte, at meget få kolleger har forstået, hvilke særdeles komplekse opgaver tiden i Bosnien bød på, hvor meget personligt ansvar det indebar, og hvor meget man egentlig er i stand til at håndtere med den erfa-ring i baggagen. Og det er ikke noget, man bare tror – det er noget man ved, for man har været ude i fuld længde 24 timer i døgnet. Men jeg gør mig det samtidig klart inde i mit hoved, at det ikke er let at forstå. Deri ligger også nøglen til ikke at fortvivle over, at man pludselig ikke føler sig ”betydningsfuld”.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above