Page 80

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 78 Ind og ud af sorgen Det hus, vi skulle købe, kom jeg heldigvis aldrig til at hænge på. Vores enestående bankrådgiver havde fået indflettet nogle klausuler om at huset skulle gennemgås og godkendes af et ingeniørfirma. Og det viste sig, at der var begyndende tendenser til tømmersvamp i kælderen, så handelen blev ophævet. Vi havde ellers skrevet under, men det lykkedes altså alligevel at komme ud af det. Så jeg boede stadig i vores lejlighed. Heldigvis vidste mange af mine venner, hvad der er var sket. En god veninde – Hanne – kom simpelthen og flyttede ind. Det var ikke noget med, at hun spurgte om lov – hun flyttede bare ind. Hun blev der ca. 10 dage, indtil jeg bad hende om at flytte igen. Det var virkelig godt. Hun tog sig af alle de der praktiske gøremål med at købe ind og lave mad og gøre rent – altså de ting jeg ikke selv orkede. Det var ikke sådan, at hun sad og holdt om mig hele tiden. Hun var der bare og tog telefonen, når den ringede. Faktisk var der hele tiden mennesker i huset. Alle vores venner kom forbi – nogen snakkede og drak kaffe, andre kom med mad, som de lige havde lavet, og andre kom simpelthen bare og var der. På den måde havde jeg ikke lange perioder, hvor jeg isolerede mig, og samtidig gav det mig en utrolig ro til at blive mig selv igen. Det kan måske lyde underligt og mange vil sikkert være uenige med mig, men jeg synes også, at det har meget at gøre med den, der sørger – at man kan give rum til andre, plads til at de kan være der. Man skal også ind imellem kunne gå ind og ud af sorgen og se den fra andres synspunkter. Man kan spørge sig selv ”Hvordan kan jeg gøre det muligt for dem at udvise den omsorg for mig, som de gerne vil udvise?” Og måske prøve at finde det overskud til ikke kun at kigge på sig selv hele tiden og brøle og banke hovedet ind i væggen. Men at kunne give plads for andre, for det er jo også deres sorg. Man skal ikke glemme sig selv, men andre kan sagtens inddrages. Hvis man skal graduere det, ville jeg umiddelbart mene, at det var værst for Michaels mor. Jeg kan jo få mig en ny kæreste – hun kan ikke bare få en ny søn. Og alle de andre har ikke mistet en kæreste – nej, men de har mistet en ven. Så man kan måske sige, at der er forskellige grader af tab. Jeg tror at mange mennesker i sorg ikke har øje for det og derfor føler sig meget forladt. Men jeg syntes, at det var en meget lille investering, som gav et enormt udbytte. Da vi skulle arrangere Michaels begravelse, tog vi hen til en god veninde, som var ret bibelkyndig. Hun hjalp os til at vælge salmer og ideer til, hvad præsten kunne bygge sin prædiken op om til begravelsen. Jeg ved intet om de kirkelige aspekter af en begravelse, så det var faktisk også en enorm hjælp. Det betød jo at familierne fik mere tid til at være sammen, og det har man jo brug for på sådan et tidspunkt. Omkring det her tidspunkt var der jo tale om to tab, både Michael og vores ven, der døde to dage før. Og jeg kunne helt klart kun sørge over en person ad gangen. Så det gjorde jeg. For et par år siden følte jeg pludselig, at jeg savnede vores ven enormt meget.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above