Page 82

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 80 længere, at jeg kunne forholde mig til det. Det var luksusproblemer, og jeg følte ikke, jeg kunne tage dem alvorligt. Så jeg måtte finde på noget andet, for at det hele skulle få mening. Det var jo køkkenkunst på højt niveau, og verden brød sammen, hvis kagen var blevet lidt mørk i den ene side. Det var mig pludselig så inderligt ligegyldigt, for der var helt andre ting der fyldte mig. Jeg fortsatte med at arbejde samme sted et lille års tid, hvilket selvfølgelig var for lang tid. I den periode gik det noget op og ned. Juleaften oplevede jeg f.eks. et voldsomt angstanfald. Det havde ellers været en virkelig smuk jul. Så vidt jeg husker, sneede det helt vildt. Vi havde været ude ved graven og drukket noget Gammel Dansk. Bagefter tog vi hjem til min mor, og alt var fint. Selvfølgelig var jeg lidt mere rørt over Disney’s Juleshow, end jeg plejede at være, og jeg vidste jo, at jeg var lidt mere sårbar end normalt. Pludselig mens vi skålede, kunne jeg ikke få vejret og begyndte at ryste helt vildt. Tårene væltede ud, og jeg forstod overhovedet ikke, hvad der skete. Jeg vidste selvfølgelig godt, hvorfor det skete, men det var noget, der foregik helt udenfor min krop. Jeg vidste godt, at sådan noget kunne ske, men jeg troede, at man fik en voldsom sorgfølelse, når det skete, så man ligesom vidste, at der var noget på vej. Men det kom som lyn fra en klar himmel. Det var nogle meget voldsomme fysiske reaktioner, men det var som om, der ikke fulgte nogen psykiske reaktioner med. Det var ikke sorg. Jeg følte, at jeg var helt bevidst, mens det skete, men jeg kunne ikke kontrollere det. Siden har jeg oplevet noget tilsvarende med halve års mellemrum. Det har ikke været lige så kraftigt, men det er altid kommet helt uventet. Den efterfølgende sommer begyndte jeg at læse HF og kom senere ind på universitetet. Det var først og fremmest forandringen, der var kærkommen. For der gik man selvfølgelig også nogle gange op i helt håbløse detaljer. Men bare det at være i andre omgivelser. Det gav mig selvfølgelig også mulighed for at starte på en frisk – ikke fordi jeg hemmeligholdt, hvad jeg havde været igennem, men alligevel… Selv om jeg ikke var kommet ind på en uddannelse, havde jeg alligevel været nødt til at skifte job eller arbejdsplads. I starten gik det fint nok, men efter en måneds tid var der alligevel nogle ting, der trængte sig på. Jeg begyndte at gå hos en virkelig god psykolog. Det, der trængte sig mest på, var faktisk hverdagen. Jeg skulle blandt andet skrive brev til Michael og dagbog. Og det var ikke rigtigt gået op for mig, at det var hverdagen, jeg havde svært ved at forholde mig til. Jeg havde fortalt om højdepunkterne ved alt det, vi havde lavet sammen – ferier og den slags. Men det var faktisk alt det ind imellem – den almindelig hverdag – der var blevet brudt op. Weekender og ferier og lignende ”highlights” kunne jeg stadig få med vennerne. Det var i virkeligheden hverdagen, der var smuttet for mig. Sammenfatning Henriks tilpasning til den nye situation efter Michaels død bliver hjulpet effektivt på vej af de mange venner, der hjælper ham gennem den første tid.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above