Page 83

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 5/Tilbage til hverdagen 81 Hanne flytter ind hos ham, og hun og andre overtager mange af de praktiske gøremål, som Henrik ikke selv har overskud til. Det gør det muligt for ham at koncentrere sig om sin følelsesmæssige bearbejdning samtidig med, at han har mennesker omkring sig, der kan lytte, når det passer ham. Han investerer noget af sin energi i at gå ”ind og ud af sorgen” og giver derved plads til, at familie og venner kan sørge, uden at han hele tiden skal være sorgens centrum. Det kan vidne om store personlige ressourcer og kan også være en måde at søge mening og modvirke aleneheden på, idet det bekræfter, at han ikke er alene med sorgen. Henrik gifter sig med en mand, der på grund af en HIV-diagnose må forventes at leve kortere tid end normalt. Både Michael og Henrik virker forholdsvist afklaret omkring situationen, og de vælger begge at få det bedste ud af det. Dødsfaldet kommer naturligvis langt tidligere end ventet, og ingen kan forberede sig på at takle situationen uden problemer. Henrik beretter da også om sine reaktioner, der sikkert ikke ville være meget anderledes, selv om Michael ikke havde levet med en alvorlig diagnose, men pludselig var død af en anden årsag. Alligevel får Henrik opbygget et grundlag for at fortsætte sit eget liv. Han er sammen med Michael de sidste døgn og er med til at beslutte at lægen skal fortsætte med at give morfin. Derved oplever Henrik afskeden på tæt hold og er selv en del af den. Senere vælger Henrik at begynde på en uddannelse. Ikke fordi han ikke kan se fortiden i øjnene, men fordi hans liv – og ikke mindst hverdagen – er ændret. Derfor søger han nye udfordringer, der kan være med til at give ny mening i hans liv. I dag lever Henrik i et nyt parforhold. Skibskatastrofe Om natten d. 28. september 1994 forliste Estonia. Morten Boje overlevede forliset som den eneste dansker. I tiden efter forliset var han i mediernes søgelys på både godt og ondt. Man var naturligvis interesseret i at vide, hvordan Morten havde oplevet den hændelse, som alle frygter, men også føler sig tiltrukket af. Samtidig ville man vide, hvad han havde gjort for at overleve, og ikke mindst hvordan det føltes at være blandt de overlevende fra en katastrofe, der havde krævet så mange dødsofre. Morten valgte at være åben omkring sine oplevelser og følelser, hvilket resulterede i både ros og ris fra pressens side. Fire år efter Estonias forlis skrev Morten bogen ”Jeg ville overleve” med undertitlen ”Fire år efter Estonia-tragedien”.4 Heri fortæller han åbent og ærligt sin historie om tiden efter forliset, og om det pludseligt ændrede syn på sin kæreste, familien, vennerne og arbejdslivet. Han beskriver, hvordan pressen har brugt ham – og hvordan han har brugt pressen. Fællesnævneren for hele bogen er Mortens stillingtagen til en lang række forhold omkring sit liv og sin hverdag. 4 Boje Hviid, 1998


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above