Page 87

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 5/Tilbage til hverdagen 85 Sansernes magt Der er nogle øjeblikke som er helt fantastiske – som man aldrig glemmer. Jeg glemmer aldrig solen over Mariehamn Hospital, hvor jeg sad ude på terrassen med en cigaret – jeg kan føle det endnu, og jeg kan blive helt høj af at tænke på det. Du skriver flere steder i bogen om lys. F.eks. også at du nyder solen og lyset over Langelinie, når du går tur med barnevognen søndag morgen. Det er nok fordi jeg var i mørke. De seks forfærdelige timer ude på vandet, der var det bælgravende mørkt. Helikopteren kom med lyset. Lyset har for mig fået en særlig betydning. Mens du ligger i vandet, kommer der en færge sejlende for at hjælpe til. Du skriver, at du ligefrem kunne lugte færgen. Kan du sige lidt mere om det? Nogle af vores sanser er ikke særligt aktive i hverdagen, selv om vi forsøger at holde dem ved lige. Vi er enormt synsfikserede. De ting vi bliver glade for – en smuk kvinde, f.eks. – og de ting vi bliver bange for, og som vi synes er uhyggelige – det er typisk ting vi ser. Jeg kunne jo også stadig se lidt den nat, selv om det var helt mørkt. Men jeg kan forstå på de professionelle, min psykolog f.eks., at det er noget man ofte oplever i den slags situationer. At de sanser som hos os mennesker til dagligt er lidt slumrende – de bliver pludselig enormt aktive. Så jeg kunne lugte – og jeg kan stadig lugte færgen. Indtrykket er der stadig. Det samme gælder med lyde. Det behøver ikke at være ”autentiske” lyde. Men f.eks. metalliske lyde – det er så ovre på mareridtssiden. Noget af det mest uhyggelige ved at være ombord på Estonia var lyden af skibet, der blev mast og lagt ned på siden. Og de metalliske lyde kan jo dukke op alle mulige andre steder – f.eks. er der utroligt mange ”skroglyde” i et tog, når det knirker og giver sig – så bliver jeg helt skarp! Skyld og tilgivelse Du har selv været inde på skyldfølelse. Er den blevet dæmpet hen ad vejen, eller er det en uændret følelse, du har lært at leve med? Min følelse af skyld bliver hele tiden sat i perspektiv, for det har meget at gøre med, hvad jeg ellers laver i mit liv. I perioder hvor jeg i andre sammenhænge har store eksistentielle afgørelser inde på livet – så er den lidt tung at have i bagagen. Det handler om svigt af andre og svigt af idealer. Hvilken af de to typer skyldfølelse er den værste? De hænger selvfølgelig sammen, men det at svigte andre er frygtelig håndgribeligt. Jeg kan bedst forklare det med et lidt banalt eksempel. Når der sker noget i min nærhed – jeg kan ikke huske, at der er sket noget meget dramatisk siden Estonia, men hvis der er optræk til slagsmål på gaden, eller der sker en trafikulykke – så er jeg meget opmærksom på ikke at forsvinde.


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above