Page 90

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 88 Der var faktisk en del fagfolk og såkaldte meningsdannere, der undrede sig højlydt over, hvordan Morten Bojes psykolog kunne ”tillade” ham at gennemføre et pressemøde i en tilstand, hvor han var ”ude af balance”. Lad os sige – rent hypotetisk – at Anders nærmest havde forbudt mig at gennemføre pressemødet, så havde jeg i netop de dage, hvor jeg havde allermest brug for hans hjælp, haft valget imellem: 1 At trodse min psykolog på en meget kontant og direkte måde – sandsynligvis med bristet tillid som følge. 2 At bøje mig for hans pres – altså deponere min egen vilje hos psykologen og undlade at tage ansvar. Men sådan var det heldigvis ikke. Psykologen spørger, lytter og vejleder med respekt for sin klient. Tillid er et nøgleord. Og bastante ordrer, firkantede meninger, manipulation og umyndiggørelse hører ikke hjemme i denne verden. For mig er disse tre punkter, det tætteste jeg kan komme på essensen af forskellen mellem den professionelle psykolog og lægmanden. Men som alt andet her i livet, der føles rigtigt og godt, er det vanskeligt at sætte ord på. Sammenfatning Morten erkender, at han stadig har en form for uro i kroppen. Han føler, at der skal ske noget. Han virker dog ikke rastløs, men bruger uroen som positiv energi til at nå mål – f.eks. i sit arbejdsliv. Morten mener selv at han har benyttet en bevidst strategi til at bearbejde oplevelserne. Han har fundet ressourcerne i en form for accept af dét, der er sket. Samtidig har han betragtet oplevelserne som en del af sig selv og forholdt sig til dem fremfor at lægge dem bag sig. Overfor pressen har Morten selv været aktivt opsøgende og har gennem pressens store interesse haft mulighed for at fortælle sin historie. Også det har bidraget til hans bearbejdning. På hjemmefronten har Frederikke symboliseret den ro og stabilitet, som Morten har manglet i sig selv. Efter et stykke tid har han indset, at katastrofen har påvirket hele hans familie, og ved at inddrage deres oplevelser i bearbejdningen har han skabt et solidt grundlag for, at familien sammen kan komme gennem krisen. Katastrofeoplevelsen har bidraget til Mortens liv på en paradoksal måde. Den uønskede oplevelse har nemlig givet ham nogle positive følelser, som han ikke ville have fået under mindre dramatiske forhold. Han taler ligefrem om følelser som udenforstående aldrig vil forstå værdien af. Såvel fra timerne omkring Estonias forlis som fra tiden efter, kan Morten berette om stærke sanseoplevelser. Disse har gjort, at han stadig kan blive påvirket af lignende indtryk, f.eks. får han ekstra skærpede sanser, når han hører lyde, der minder om et knirkende skibsskrog. Skyldfølelsen er stærk i Morten. Han ved, at han har undladt at hjælpe mennesker, der ikke selv kunne forlade Estonia. Han forsøger ikke at kaste skyld-


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above