Page 98

253939 Psykisk førstehjælp

Psykisk førstehjælp 96 De uskadte kan være lige så stærkt psykisk påvirket, som de der har fysiske skader. I visse tilfælde ser man en umiddelbart stærkere reaktion hos de uskadte, fordi de ikke har fysiske problemer at forholde sig til. De tilskadekomne kan derimod rette en del opmærksomhed mod de fysiske skader, der er mere konkrete at forholde sig til end et psykologisk chok. Omgivelsernes reaktioner og holdninger Begrebet stammer fra psykosocialt arbejde med ofre for kriminalitet, især voldsofre.2 Begrebet er også kendt i forbindelse med f.eks. ulykker. ’Viktimisering’ betyder ”det at blive offer” – og sekundær viktimisering betyder ”at blive offer igen”. Den sekundære viktimisering opstår fordi offeret er offer. Fordi personen har været udsat for noget ubehageligt, følger noget andet ubehageligt efter. En mand bliver bragt ind på skadestuen efter at have været udsat for et voldeligt overfald. Han har fået nogle hudafskrabninger og har brækket den ene underarm. Desuden er han utilpas, fortumlet og chokeret. Der er travlhed på skadestuen, og da manden ikke har pådraget sig alvorlige kvæstelser, må vente på at blive behandlet. Endelig kommer en sygeplejerske hen til ham. Hun renser hans hudafskrabninger og lægger gips på den brækkede arm. Hun spørger kort til hans almene velbefindende. Manden siger, at han er lidt utilpas og er chokeret over at være blevet overfaldet. Sygeplejersken medgiver, at han har været udsat for noget meget ubehageligt, men nævner hurtigt derefter, at der er mange, der venter i venteværelset. Hun slutter med ordene ”Der er vist ikke mere, vi kan gøre for dig lige nu… Jeg er også nødt til at komme videre i teksten”. Hun gør tegn til, at han godt kan forlade behandlingsrummet. Manden rejser sig, stadig noget omtumlet, og forlader rummet. Da han går gennem venteværelset, føler han, at alle kan se på ham, at han er blevet slået ned. Han føler sig ydmyget og nedtrykt. Han aner ikke, hvad han skal gøre, og hvordan han skal komme hjem fra sygehuset. Manden føler sig naturligvis dårligt behandlet. Han har været udsat for noget meget ubehageligt – både fysisk og psykisk. Men på den travle skadestue har man kun tid til at koncentrere sig om mandens fysiske problemer. Sygeplejersken spørger til hans almene velbefindende, men hun lytter ikke til hans svar. Havde arbejdspresset været mindre, havde hun sikkert bedre kunne lytte og bruge lidt tid på at tale med ham om den voldsomme hændelse. Fordi manden er blevet overfaldet, bliver han efterfølgende overset og ydmyget. Han er med andre ord blevet sekundært viktimiseret. I gennemgangen af den psykiske førstehjælp i kapitel 2 blev det flere gange nævnt, at man skal møde den ramte dér, hvor han befinder sig. Den der skal yde psykisk førstehjælp skal støtte den ramte og må under ingen omstændigheder stille spørgsmål, der kan føre til sekundær viktimisering. 2 Elklit, 1993 Sekundær viktimisering


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above