Page 99

253939 Psykisk førstehjælp

Kapitel 6/Sammenhæng mellem fysisk og psyklisk førstehjælp 97 Pressen gør sig ofte skyldig i sekundær viktimisering. Når der skrives om voldsomme hændelser bliver sandheden ofte fordrejet, så de implicerede ikke længere kan kende situationen, og måske føler sig hængt ud på et forkert grundlag. Den tilskadekomne eller syge bliver nemt påvirket af mennesker omkring holdninger sig, netop fordi han er så afhængig af deres hjælp. Hvis hjælperne f.eks. virker mistroiske eller dømmende, bliver den tilskadekomne eller syge betænkelig ved at modtage hjælpen. En brandmand bliver utilpas under en brand. Han befinder sig udenfor den brændende bygning og har ikke nogen umiddelbart krævende opgave. Han bliver pludselig svimmel og får kvalme og henvender sig til en kollega. Kollegaen spørger, hvad der er i vejen, og brandmanden siger, at han pludselig har det dårligt. ”Hvordan dårligt?” spørger kollegaen. ”Jeg er enormt svimmel og har det underligt i maven”, svarer brandmanden. ”Jamen, så gå hen til sprøjten og få noget vand eller et-eller-andet”, lyder svaret. På vej hen til sprøjten falder brandmanden. Kollegaen løber hen og spørger igen, hvad der er i vejen. Svaret er det samme – han er svimmel og utilpas. ”Jamen, det var sgu da også derfor, jeg sagde, at du skulle gå hen til sprøjten! Ok, jeg henter noget vand til dig.” Det forventes ikke, at en brandmand pludselig bliver utilpas, med mindre han arbejder under hård fysisk belastning eller i kraftig varme. Men alle mennesker kan blive syge uden varsel, og det glemmer man måske, når det hele går stærkt. Brandmanden i det nævnte tilfælde havde indtaget noget medicin, han ikke kunne tåle, og der måtte ringes efter en ambulance. Det er ikke altid ligegyldigt, hvordan tilskadekomst eller sygdom opstår. Det virker mere forståeligt, at en brandmand kommer til skade under indsats, end ved at han falder ned ad en trappe på brandstationen. Den fysiske skade kan i princippet være den samme, men han vil formodentlig få større positiv opmærksomhed og bedre omsorg efter tilskadekomst på et brandsted. Falder han ned ad trappen, hedder det sig snarere, at han er ”klodset” og selv var skyld i at være kommet til skade – og det er jo ikke nødvendigvis tilfældet. Derfor bør der ikke være nogen forskel på, hvordan han behandles i de to situationer – men det er der ofte. Pårørende I det følgende omtales forholdene omkring pårørende og tilskuere. Der tages udelukkende udgangspunkt i situationer med fysisk tilskadekomne. Når der er sket en ulykke gives al opmærksomhed til de tilskadekomne, da det er dem, der har mest brug for hjælpen her og nu. Men de pårørende har også behov for hjælp, og behovet afhænger bl.a. af hvor de befinder sig på ulykkestidspunktet. Som eksempel tager vi en trafikulykke. Omgivelsernes holdninger Omstændighederne omkring tilskadekomst eller sygdom


253939 Psykisk førstehjælp
To see the actual publication please follow the link above