Page 15

DM2-13

DANSKE MUSEER 2/13 15 kolliderer. Fx hvem har krav på hensyn – den totalfredede ørn, eller indianeren, der mangler fjer til sine religiøse ritualer? Kampen om skalpen Det dilemma, der utvivlsomt har ført til den mest ophedede debat, er skalpesagen og spørgsmålet om, hvorvidt museer bør udstille humant materiale, hvis efterkommerne finder det krænkende. Nationalmuseet valgte som sagt ikke at lade skalpene indgå i udstillingen. Denne beslutning blev kort efter udstillingens åbning anfægtet af Dansk Folkepartis Kulturordfører Alex Ahrendtsen, som argumenterede for, at museets indianske samlinger er det danske folks ejendom, og at museet ved at holde genstande ”skjult” forbryder sig mod Museumsloven, som det blev formuleret i Kulturudvalgets spørgsmål til ministeren. I det åbne samråd holdt kritikeren oplysningstidens idealer op imod Nationalmuseets politisk korrekte selvcensur. I de kritiske spørgsmål fornemmedes, at problemet lå i, at udstillingen bortcensurerede dette angiveligt sorte kapitel i indianernes historie for at tegne et mere rosenrødt billede af fortiden. Nyere forskning har imidlertid påpeget, at skalpe nok så ofte blev taget af kolonisterne, og at de amerikanske myndigheder ved flere lejligheder udlovede dusører på indianerskalpe – selv børneskalpe gav man Fig. 5. Dragt til Jingle Dress Dance, indkøbt i Northern Cheyenne reservatet i 2011. Dragten er påsyet hundredevis af bjælder fremstillet af dåselåg. Foto: John Lee 2012. Fig. 6. Dragt til Grass Dance, indkøbt i Northern Cheyenne reservatet i 2011. Til dragten hører en hovedprydelse af indfarvede dyrehår. Foto: John Lee 2012.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above