Page 18

DM2-13

Kroppen på udstilling Når der går hul på publikum – om videndeling i udstillingen Kære krop, svære krop I udstillingen Kære krop, svære krop, som åbnede på Steno Museet i Århus i efteråret 2011, skal publikum producere dele af udstillingens indhold og dermed skabe kommunikation mellem museets brugere. Udstillingens emne, vores kropskultur, er foranderlig, flygtig og intim, hvorfor det enkelte menneskes holdninger og følelser er særlig interessante at synliggøre og dele. Udfordringen var at få de unge, som er udstillingens primære målgruppe, til at droppe blufærdigheden og fortælle om deres krop. 18 DANSKE MUSEER 2/13 En udstilling om kropskultur Flere undersøgelser viser, at mindst 10% af unge er utilfredse med deres krop.1 Det har altid været en udfordring at gå fra barndom til voksenliv, fordi kroppen forandrer sig radikalt, og fordi det ikke sker på samme tid i en gruppe af unge. Meget tyder på, at unges problemer med deres krop angiveligt ikke bliver mindre, når kropsidealerne bliver ekstreme og mængden af ”perfekte” kroppe i det offentlige rum blive allestedsnærværende. Samtidig oplever de unge, at samfundsmoralen hylder det sunde, mens reklamerne opfordrer til impulskøb af fedende mad. Det kan være svært som ung at tolke alle de signaler om krop og sundhed, som det omgivende samfund udsender. Med udstillingen Kære krop, svære krop ønsker vi at få unge til at reflektere over deres forhold til egen krop, deres syn på den nøgne krop og de skiftende idéer om skønhed i Vesten. Udstillingen belyser emnet ud fra forskellige perspektiver: En vis kropslig fylde var tidligere et positivt træk og knyttet til et kropsideal, som ligger langt fra vor tids tynde kvindetyper. Således viser et afsnit med skulpturer, fotos og kropsmanipulerende tøj og teknologi, at kropsidealerne er foranderlige, men også nogle, vi selv er med til at skabe, når vi vælger at forandre vores krop. I et andet afsnit, ”Omklædningsrummet”, udforskes de skiftende normer for nøgenhed og fællesbadning. For 20-30 år siden gik alle skoleelever i bad efter idræt. I dag er der mange, som ikke gør det. I omklædningsrummet møder udstillingsgæsterne nøgne mennesker – vist i form af kropsstore fotografier – og præsenteres for forskellige syn på nøgenhed i en række omklædningsskabe. I bunden af omklædningsrummet vises en film, hvor seks unge fortæller om at klæde om og bade med jævnaldrende. De øvrige temaer belyser hverdagsteknologi i 100 år, madkultur og forskning i vægt og overvægt. Videndeling mellem publikum Brugerinddragelse rykker i disse år ved vores opfattelse af, hvordan museer kan være i dialog med samfundet. De sociale medier har skabt en hidtil uset deltagelse i emner, som et museum tager op. Men brugerinddragelse har i ligeså høj grad inspireret til nye former for udstillingsdesign i museets fysiske rum og vist, at der ligger et uudnyttet potentiale gemt i museernes brugere. Brugerinddragende design indbefatter, at museets brugere får en ny og mere aktiv rolle som indholdsleverandører eller kritikere af et givent emne. Brugerinddragelse betoner tovejskommunikation i museet, dels mellem museum og brugere, dels mellem gæsterne.2 Af Morten A. Skydsgaard, museumsinspektør, Steno Museet, Science Museerne De anonyme besvarelser i ”Hånden på hjertet” får gæster til at dele glæder og sorger om forholdet til deres krop. Foto: Lise Balsby/AU-kommunikation.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above