Page 22

DM2-13

Storm P’sk Med plads til nye finurlige streger 22 DANSKE MUSEER 2/13 Storm P. Museet på Frederiksberg er ikke længere kun centreret om multikunstneren Storm P, men har siden 2010 åbnet for andre kunstnere. Artiklen sætter fokus på de markante ændringer og deres betydning for fortællingen om karakteren Storm. Enkeltmandsmuseet – glimt fra fortiden På museets arkiv ligger nogle gamle fotografier af en ung museumsdirektør, Jens Bing, der byder velkommen til det nye museum. Jens Bing skulle komme til at sætte sit præg på museet fra åbningen i 1977 helt frem til efteråret 2010, hvor en ny museumsdirektør, Iben Overgaard, overtog rollen. Museet i det gamle okkergule hus ved indgangen til Frederiksberg Have blev grundlagt som et enkeltmandsmuseum for multikunstneren Robert Storm Petersen (1882-1949) – blot få hundrede meter fra hans hjem på Asgårdsvej 17. Det var ikke Storms eget ønske, men hans enke Ellen, der testamenterede samlingen til en museumsfond. Det blev til det lille museum i den tidligere politistation og senere begravelsesforretning overfor Frederiksberg kirke, hvor Storm ligger begravet. Fra begyndelsen var fokus helt og holdent på Storm, både i flere bogudgivelser og i særudstillinger med emner nært relateret til hans liv og virke; eksempelvis udstillingen om Ivar Arosenius (1990), en svensk maler, som Storm var inspireret af. Eller Storm P som fotograf – i al fortrolighed, en lille særudstilling i 2005 om denne forholdsvist ukendte side af hans virke. Men i de senere år, særligt 2007-2010, skete der stort set ikke noget nyt i museet, bortset fra indkøb af værker, der førte til, at andre værker blev flyttet rundt. Gæsterne bestod af mange ældre, der kom jævnligt, og knap så mange unge mennesker. Alle gæster syntes set fra skranken af altid at forlade museet positive og glade efter en god oplevelse med plads til fordybelse og med en viden om, at Storm ikke kun tegnede fluer. Lederskiftet i 2010 førte til ophævelse af enkeltmandsmuseet. Visionen lyder nu: ”Udforske kunst, humor og satire, så det gør en forskel for den enkelte bruger”, jf. museets 4-årige arbejdsplan 2011-14 (kilde: www.kulturarv.dk). Ideen er, at museet ikke skal være et historisk minde for Storm. Den nye stemning Udefra ligner museet umiddelbart sig selv. Bortset fra en finurligt svungen jernstang, der bugter sig over indgangspartiet. Den markerer indgangen til et nyt, mere mo- Af cand.mag. Tina Bech Nørregaard I indgangen i stueetagen byder historiker Pernille Højbjerg velkommen. Her møder gæster en ny skranke og en række nye buede former i lamper, reol mv., som antyder, at finurlige streger sættes i centrum i denne verden. Foto: Sanne Krogh.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above