Page 23

DM2-13

DANSKE MUSEER 2/13 23 derne museum, hvor stregen svinger sig videre i en ny fantasiverden. Nu er der særudstillinger i det meste af stueetagen, og Storm er gået ovenpå. Grundplanen er stort set den samme, dog er to tidligere magasin/kontorrum ovenpå inddraget til udstillingsareal. Samtidig er de andre gamle kontorarealer blevet til magasiner. Det giver meget mere udstillingsplads ovenpå end forventet med en udvidelse fra 2 til 4 rum. Således fylder Storms værker stadig en stor del af museet. De stilmæssige ændringer er tydelige allerede ved billetskranke og butik. Her slår nye farver og former tonen an til en ny verden: en ny glasdør, nye både mørke og lyse farver, nye former og en større butik med langt flere børnevenlige sager på de hvide hylder såsom lakridspiber og malebøger. En krussedulle-formet streg, formet i neonrør, slynger sig videre indenfor og går igen i interiøret (se foto 1), og selv toilet-rulleholderne er formet som buer. En særlig detalje i indretningsdesignet, som bryder lidt med pænheden, er de sorte ledninger på væggene, hvor der er påklistret en lille Storm P tegning (se foto 2). Det er udstillingsarkitekt Anne Schnettler, der i samarbejde med museet har været på spil i indretningen. Stemningen sanses som let og moderne i et væld af lys og farver og svungne streger i form af lys, buede bænke og ledninger. Alle de kendte værker og den gamle introfilm er der stadig. De to store hvide rum ovenpå repræsenterer Storms værker i en ny, delvis tematisk ophængning: det moderne, døden, cirkus, kirken og Storms kvinder. Det tematiske greb skaber tydelighed i forhold til den tidligere ophængning, hvor alt var mere op til beskuerens fortolkning. På 1. salen er arbejdsværelset åbnet delvist op for gæsterne. En glasvæg er fjernet, så man nu kan træde en smule tættere på den private Storm og hjemligheden fra Asgårdsvej. Man kan stadig ikke træde helt ind, men med iPads kan man pege mod forskellige genstande f.eks. hundekurven og få en lille historie herom. Ophængningen er ændret en smule f.eks. er Aften – en Seinebro kommet på væggen i arbejdsværelset. Et maleri, som Storm aldrig skilte sig af med, fordi han holdt af stemningen. Desuden er noget af den gevaldige pibesamling presset ind i et rosentræsskab i værelset. Det gamle bibliotek med masser af bøger, tag-selv kaffe til 2 kr. osv. er væk. Her kunne man tidligere hænge ud og se film omkring det runde bord og komme i snak med andre gæster. Filmen er i stedet rykket ovenpå, og af sikkerhedshensyn er der desværre ikke længere adgang til den lille have. Havestuen rummer nu Storms opfindelser. Et positivt tiltag er, at børn og voksne kan lege med magneter og opfindelser på den ene endevæg og bladre i tegninger på det store digitale bord, der dog synes at strejke lidt. Alt er pænt, sort, hvidt og moderne i takt med, at digitaliseringen også her har taget over. Mere for børn og unge Flere unge og børn har fundet vej til museet nu. Besøgstallene er ifølge museumsmedarbejder Pernille Højbjerg steget. I 2012 var der ca.16.000 mod ca. 8.000 i 2010. En ung gæst siger: ”Meget hyggeligt lille museum – billetprisen svarer til en fadøl på en cafe”. Han hedder David Bay (se foto 4) og er her for anden gang indenfor et kort tidsrum. Der er taget mere hensyn til mindre børn nu: små skamler til at kravle op på og se billeder og butikken med malebøger mv. Digitaliseringen i form af iPads, touch skærme mv. er også rykket ind på dette museum. Brugen af digitale medier er ikke nytænkende, men det er med til at inddrage den yngre målgruppe. De lærer Storm, Strid og andre humorister at kende ved at klikke sig frem – på deres præmisser Oven over maleriet ses et eksempel på en af de mange på væggen påklistrede Storm P-tegninger/ fluer, der skaber en sammenhæng med ledningen. Foto: Sanne Krogh. Ophængningen langs trappen til 1.sal er meget tæt. Her hang tidligere plakater – de synes nu at forputte sig i den tætte ophængning. Foto: Sanne Krogh.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above