Page 36

DM2-13

36 DANSKE MUSEER 2/13 De kvantitative data har, sammen med det forhold, at museumsunderviseren er faciliterende og må stå i ikke-viden-feltet, foreløbig ført til, at vi i de nyudviklede forløb bliver ved med at arbejde med eleverne, som om de var med i et udviklingsprojekt. For at tvinge os selv til at være nærværende i det åbne rum, bliver vi ved med at lade alle aktiviteter spørge til elevernes liv og referencer i stedet for at bruge deres stemmer fra dette projekt til at udforme et standard undervisningsforløb. Og vi bliver ved med at stræbe efter det kvantitative mål at være et undervisningstilbud til hver og én elev. Brugerinddragelse som reflektorisk evalueringsredskab Projektet skærpede vores opmærksomhed på balancen mellem frihed og rammer, når eleverne inddrages som medudviklere af museumsundervisningen. Er eleverne frie i de tidsrum, hvor deres stemme gives plads, og tør de overhovedet være frie? Derudover tydeliggjorde projektet, at det er nødvendigt, at museumsunderviseren fungerer som facilitator og rammesætter. Projektet synliggjorde også, hvordan denne måde at udvikle undervisningsforløb på, kan bruges som et reflektorisk redskab at arbejde videre med. På museet har vi fået en større viden om målgruppen, en klar elevstemme, som kan bruges fremadrettet. Men vi har også fået kvalificeret rammerne for en mere værdifuld oplevelse for alle museets brugere. Eleverne blev både indholdsudviklere, brugere, kritikere og samarbejdspartnere. Tiden til brugerne handler altså i den grad også om tiden til os selv, og hvorvidt vi kan og vil ”bruge vores brugere” til at blive klogere på os selv. I dialogen med eleverne åbner vi for en række ofte uventede blikke på museet og for en undren skabt af kunsten selv. ’Kunsten at føle sig hjemme’ resulterede derfor ikke bare i en tydelig elevstemme, men også i en viden, der gjorde os klogere på os selv. 1. Lotte Darsø er PhD og lektor i innovation ved Institut for Læring, DPU. Lotte Darsø er fagligt ansvarlig for Master-uddannelsen LAICS: Leadership and Innovation in Complex Systems, et samarbejde imellem DPU og CBS 2. Se bl.a. Dysthe, Bernhardt og Esbjørn: Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum, 2012 3. Se fx http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp (tilgået den 5. december 2012) 4. Se fx publikationen: http://www.kulturarv.dk/fileadmin/ user_upload/kulturarv/publikationer/emneopdelt/ digitalisering/digital_museumsformidling. pdf, side 42 (tilgået den 5. december 2012) 5. Lotte Darsø: Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetence, 2011. Definition af innovationskompetence, s. 13. FORDELE UDFORDRINGER Gensidig inspiration, faglig udvikling og sparring giver god synergi. Innovation (det første projekt udviklede sig til hele to ekstra projekter med digitaliserings og undervisningsprojekt). Mulighed for fremtidige fælles projekter med andre emner. Indblik i et andet museums virksomhedskultur Meget bedre markedsføring. Bedre udnyttelse af museernes forskellige spidskompetencer. Borgerne får nyt syn på deres egen egn, når den præsenteres i sammenhæng med en anden egn. Adgang til en større sum af viden for både personale og borgere. Det tager tid at lære at samarbejde med nye kolleger på et andet museum (vi er vanedyr). Infrastrukturen med bl.a. kontorfaciliteter skal være i orden, så der er plads til en ’flyvende’ medarbejder. Kommunikationen på tværs af samarbejdende museer kræver klare retningslinjer. Frikøb til projekter kan være svært for fastansatte medarbejdere i praksis. Det er nødvendigt at fastholde balancen i projektet, så det ene museum ikke får overtaget. Et projekt med mange involverede interessenter kræver, at vi i fællesskab fastholder fokus. Hvordan løses uforudsete situationer? Undervisningsforløb, Sorø Kunstmuseum. Foto: Lisbeth Ellemose.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above