Page 44

DM2-13

Udstillinger Øregaard Museum, Hellerup Til 8.5. Claus Carstensen – på papiret I hele Claus Carstensens (f. 1957) karriere har tegningen – og i det hele taget arbejder på papir – indtaget en særlig plads. De udgør både en form for laboratorium og arkiv for kunstneren – Derfor viser udstillingen for første gang en sammenhængende præsentation af kunstnerens tegninger, collager, assem-blager, bearbejdede plakater, notes- og skitsebøger. I mere end 30 år har kunstneren sat sit præg på den danske kunstscene. Han er særdeles produktiv, har medvirket på en lang række udstillinger og har udgivet et stort antal bøger, heriblandt digtsamlinger og teoretiske tekster og kataloger med egne værker. Derudover var han i ni år professor på Kunstakademiets malerskole, hvor han har påvirket en hel genration af unge kunstnere. 44 DANSKE MUSEER 2/13 Trapholt. Kolding Til 24.11. Marco Evaristti – et livsværk med guldfisk og andre aktioner Marco Evaristti fylder 5o år 25. april. Trapholt fejrer fødselsdagen med en stor retrospektiv udstilling. Evaristtis kunst er drevet af indignation over emner som konsumsamfundets logik, retten til at slå ihjel, om rige har mere ret til et godt liv end fattige, samt forsoning mellem de tre stor religioner – islam, kristendom og jødedom. Også det mere fysiske grænser interesserer Evaristti. Med oprettelsen af sin egen stat med pas og nationalhymne – Pink State – problematiserer han vores forhold til at kræve territorium og den ufred samme krav forårsager. Pink State er en territorieløs state of mind. der fra tid til anden – og kun for en ganske kort stund – materialiserer sig som fx et rødt isbjerg på Grønland, på toppen af Mont Blanc og i Sahara. Marco Evaristti stiller nogle væsentlige spørgsmål til os alle – om vores forhold til religion, til døden, til andre mennesker etc. Værkerne påvirker os, fordi de underminerer vores traditonelle ideer og systemer. Vejle Kunstmuseum Til 18.8. ”Hvide snit, sort magi” To store danske kunstnere, fra hver sin tid og synsvinkel, mødes i linoleumssnittets mangfoldige muligheder. På udstillingen kan man se Henry Heerups portrætter af forbilleder som Rembrandt, Mozart og H.C. Andersen ved siden af Knud Oddes portrætter af personligheder der har betydet noget særligt for ham, f.eks. J.F. Willumsen, japanske Lady Murasaki Shikibu og den engelske punk-musiker Shane Macgowan. Udstillingen viser samtidig linoleumssnittets udtryk, historie og muligheder ved sammenstilling af de to væsentlige grafikeres arbejde. I tilknytning til udstillingen – som er produceret af Heerup Museum – suppleres i Vejle med grafiske værker af Lars Ravn, som voksede op i Vejle og ofte er blevet kaldt ”Vor tids Heerup” på grund af sit enkle, symbolfyldte billedsprog. KUNSTEN, Aalborg Til 26.6. Dansk Graffiti 1984-2013 Den første udstilling, der udelukkende har fokus på graffiti som kunstart, rummer en overflod af værker, som viser den enorme spændvidde, der eksisterer indenfor graffitikunsten, som vi møder i den moderne storby. Over 100 graffitikunstnere tager publikum med gennem 30 års dansk graffiti og viser lærreder, vægge, bøger, fotos. For mange unge er graffiti indgangen til et kunstnerisk, visuelt univers og museet tager derfor ud på skoler og ungdomsklubber, hvor der laves workshops og skabes en legitim platform for kreativ udfoldelse. KUNSTEN sætter med udstillingen fokus på graffiti, som er mange unges indgang til den visuelle verden. Men tager samtidig kraftigt afstand fra hærværk og henviser til workshops og på udstillingen til lovlige steder at male graffiti. Olaf Rude – helt privat 9.5. til 1.9. Fuglsang Kunstmuseum, Toreby Lolland I Kunstmuseumssamlinger gemmer sig en række akvareller af kunstneren Olaf Rude, som kun sjældent har været vist. Olaf Rudes navn og malerier er bredt kendt, men at han også malede akvareller ved ikke mange. Særligt to lokaliteter genfindes som motiver i Rudes akvareller: hjemegnen nær Skejten ved Fuglsang og Bornholm, hvor Rude havde sommerophold. Akvarellerne er virtuose skildringer af det fortrolige landskab. Rude rejste i 1905 til København for at uddanne sig som kunstner. I årene herefter blev maleriet genstand for hans kunstneriske eksperimenter, om end akvareller ikke gik helt i glemmebogen. Men han holdt dem for sig selv: Den blev hans eget private kunstneriske laboratorium, hvor han kunne undersøge, eksperimentere og til tider måske bare dyrke den umiddelbare, sanselige glæde ved naturen, der ikke længere var god latin i skaren af tidens progressive modernister. Udstillingen er blevet til i samarbejde med Bornholms Kunstmuseum. Claus Carstensen, Solsølet, 1986 collage. Museum Jorn, Silkeborg Til 20.5. Cobra – mit liv! Jens Olesens samling ”Cobra – mit liv”! Sådan beskriver forretningsmanden, generalkonsulen og kunstsamleren, Jens Olesen sit forhold til kunst. I marts fyldte han 70 år, og Museum Jorn har fået lov til at låne hans omfangsrige og betydningsfulde samling af Cobra-kunst. Jens Olesens samling er bygget op værk for værk gennem et helt liv. Han fik det første billede som 10-årig og har siden da besøgt de fleste Cobra-kunstnere, -museer og -udstillinger over hele verden. Blandt de mange forskellige stilarter, som findes i samlingen, udgør værkerne udført af Cobragruppens kunstnere en hovedhjørnesten. Med denne udstilling præsenterer museet et bredt udvalg på 150 malerier, tegninger og skulpturer fra Jens Olesens samling. Med et så rigt værkudvalg af høj kvalitet, vil udstillingen ikke alene præsentere en passioneret samlers livsværk men også give et nuanceret og dybtgående indblik i Cobra-kunstnernes grundlæggende ideer og forskelligartede udtryksformer. Karel Appel: Birds, 1947. Foto: Lars Bay. Marco Evaristti. Foto: Lars Nyboell.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above