Page 47

DM2-13

DANSKE MUSEER 2/13 47 Museum Sønderjylland, Kulturhistorie Tønder –Drøhses Hus Til 30.12. Løver, kroner og monogrammer. Grev Axel af Rosenborgs kniplingssamling Udstillingen viser et udvalg af Grev Axel af Rosenborgs kniplingssamling, som han har arvet fra sin farmor prinsesse Margaretha. Samlingen spænder vidt fra de fineste syede og håndkniplede kniplinger til maskinfremstillede kniplinger som gradvist afløste de håndlavede fra midten af 1800-tallet. Fascinationen af hvad maskiner var i stand til, holdt også sit indtog i de kongelige kredse på den tid. I samlingen finder man bl.a. imponerende stolaer og lommetørklæder monteret med smukke kniplinger og syede monogrammer og kroner. Museum Sønderjylland, Kunstmueet i Tønder Til 5.5. Per Inge Bjørlo Udstilling med værker af den norske billedkunstner Per Inge Bjørlo (f. 1952). Per Inge Bjørlo er ikke for ingenting landsmand med Edvard Munch. De to kunstnere har trods forskellige livstidsperioder og meget anderledes kunstneriske udtryksmaterialer et fællesskab i deres kunstværkers indhold og i særdeleshed i indholdets udtrykskraft. Det handler hos Munch såvel som hos Bjørlo om det eksistentielle især udtryksfuldhed om det menneskelige vilkår og også vilkårets involvering af angst. Udstillingen omfatter installationer, skulpturer, objekter, maleri og grafik. Der er til udstillingen udgivet en bog – se publikatoner. Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbæk Mølle Sommeren over Bytte-bytte købmand – fra købstadsprivilegium til Netto Årets sommerudstilling på Bundsbæk Mølle handler om købmænd og dagligvarehandel gennem 200 år. Historien fortælles i film, lyd, billeder, tekst og genstande. Udstillingen sætter fokus på 1800-tallets rige privilegerede købmænd i købstaden Ringkøbing, og hvordan nye købmandsbutikker på landet gav startskud til nye landsbyer for 100 år siden. Den gamle købmandsforretning fra Dejbjerg er stillet op i udstillingen og har åbent i flere af højtiderne. De gamle kontrabøger er lagt frem, og man kan slutte af med et besøg i Netto midt i udstillingen. Energimuseet, Tange, Bjerringbro Til 1.11. Et kvantespring til fremtiden – Niels Bohrs atommodel 100 år I 2013 er det 100 år siden Niels Bohr udtænkte en model for atomets opbygning. Modellen der synliggjorde teorien, er i dag kendt verden over af millioner af mennesker. Den er på mange måder blevet en væsentlig brik til en naturvidenskabelig forståelse af verden. I 1922 fik Niels Bohr Nobelprisen for ”udforskningen af atomernes struktur og af den stråling, der udsendes fra dem”. Efter 1945 var Niels Bohr meget optaget af, hvordan atomenergiens fredelige anvendelse til energiproduktion kunne udvikles. Han var bekymret for atomkapløbet og skrev i 1950 ”Det åbne brev” til FN. Her argumenterer han for, at en spredning af viden er det bedste grundlag for at undgå en optrapning med atomvåben. I årene efter spillede han en afgørende rolle for etableringen af CERN i 1954 og atomforsøgsstationen Risø i 1958. Til udstillingen er udarbejdet to animationsfilm i samarbejde med MARK-film i Viborg. Filmene demonstrerer henholdsvis Bohrs atommodel med kvante - spring og fissionsprocessen. Tilbage i 1800-tallet havde man opdaget, at forskellige grundstoffer i glødende tilstand udsender forskellige former for lys. Bohrs atommodel forklarede disse mønstre. Der er der til udstillingen lavet to lysinstallationer, der viser spektrallinjerne for brint og helium. I udstillingen er der også en række interaktive opstillinger, der demonstrerer forskellige fænomener, som knytter sig til Niels Bohrs arbejde. I tilknytning til udstillingen er der en plakatudstilling med 12 af Mette Høst’s billeder. Hun har i en årrække arbejdet med at give forskningen på Niels Bohr Instituttet et kunstnerisk udtryk. Kastrupgaardsamlingen, Kastrup, København Til 2.6. Mundus Tintinabuli – Søren Bjældes Verden Træsnit, tegninger, skulpturer. Udstillingen med Søren Bjælde værker er omtalt i Danske Museer nr. 2, 2012 og nr. 6, 2012. Der er til udstillingen udgivet en bog, også omtalt i Danske Museer nr. 2, 2012. Kunsthallen Brandts, Odense Til 26.5. Beboeligt kunstværk, to installationer af Phoebe Washburn Over 800 kvadratmeter i Kunsthallens to sammenhængende sale har den amerikanske kunstner Phoebe Washburn skabt to installationer, der er forbundne i et økosystem. I den ene sal er en trækonstruktion indrettet med en lejlighed i fire meters højde. Denne er i åbningstiden beboet af to personer, som tilbereder mad, opdaterer deres sociale profiler, spiller guitar, broderer eller spiller bordtennis. Personerne forsyner udstillingens gæster med energidrikke. Vand fra lejlighedens husholdning bliver renset undervejs til det tilstødende rum via ’organer’ og slanger til en række vævede hospitalssenge. I sengene vokser små planteskud, som bliver omplantet og plejet. Nogle har bedre vilkår end andre. Der er til udstillingen udgivet katalog – se publikationer. Museum Jorn, Silkeborg Til 2.6. Jean Dubuffet. Grafik fra samlingerne Udstilling i tegningsgalleriet af et udvalg af museets store samling af værker af Jean Dubuffet. Noël Arnaud skriver i kataloget til den første store udstilling af Dubuffets værker i Silkeborg i 1961. Optaget af det store i det små, af detaljer i materien og i naturens stoflighed, inviterer Dubuffet til fordybelse og nærvær. Hans grafiske værker kredser i deres nærstudier af ubetydeligheder om hverdagens stille poesi. Syet knipling, Point de Gaz. Portrætter af Dronning Lovisa og Frederik VIII.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above