Page 7

DM2-13

DANSKE MUSEER 2/13 7 ”Fedme – hvad er problemet?” Udstillingen finder vi noget ydmygt gemt af vejen på 1. sal et sted inde bagved i tre lidt klemte lokaler. Medicinsk Historisk Museum, eller som det nu hedder ”Medicinsk Museion” bor i det hus i Bredgade, som i 1785 blev bygget til Det Kongelige Anatomiske Akademi. Det er således et historisk og særdeles fredet hus, som i sig selv er interessant at besøge. Men man kan sandt for dyden ikke påstå, at det er velegnet til sit nuværende formål. Rummene er gennemgående små og de er indimellem svært tilgængelige, især hvis det kniber lidt med bentøjet. Der er heller ikke overskueligt, men det problem kunne let afhjælpes med en bedre vejvisning. Udstillingen, som man kan komme ind i fra flere indgange, åbner med en from indgangsbøn, som lover meget: Her begynder udstillingen ”Fedme – hvad er problemet?” Den handler om overvægt, og hvad vi gør ved den. Forvent ikke at få tip til, hvordan man får en flad mave. Bered dig i stedet på at komme helt tæt på behandlingen af svær overvægt. Vær klar til at møde noget af den nyeste forskning, der bidrager til at finde årsagen til, at verden netop nu oplever en fedmeepidemi. Udstillingen viser stikprøver fra forskellige hjørner af virkeligheden. Når de bringes sammen her, åbenbares overraskende sammenhænge. Det er med at se godt efter. God fornøjelse. Udstillingens titel rummer udsagnet ”hvad er problemet?”, og det er jo præcis det sarkastiske svar, man bliver mødt med, hvis man spørger dumt eller irriterer den, man spørger. Selve udstillingens titel kan således (sikkert utilsigtet) opfattes som en hån: Kom nu ikke for godt i gang! Udstillingens egentlige præmis står imidlertid ikke i forordet, men er underforstået: Fedme er af det onde! Det synes at være en etableret kendsgerning, som ikke kræver nævneværdig argumentation. Dette er bestemt ikke en udstilling med plads til Venus fra Willendorf, prægtige afrikanske kvinder i overdådige rober, den glade, tykke mand eller Sumo brydere! Der er tre rum, et for hver af udstillingens hovedemner: forskning, kirurgi og medicin. Bortset fra rummet om medicin, hvor det gamle apotek fra Frederiks Hospital dominerer i al sin 1700-tals pragt, er alt farveløst, klinisk hvidt og fremmedgørende. Man har helt fravalgt egentlig visuel kommunikation, dvs. fortællingen er ikke søgt visualiseret. Her er ingen fantasiskabende billeder. De eneste associationer man får er til sygdom, hospital og ubehag. Der er Udstillingen er klinisk hvid, farveløs og – til trods for sit kirurgiske emne – aldeles blodløs. Emnet fedme visualiseres ikke. Helt befriende midt i alt det hvide at støde på en gammel damecykel ombygget til cykelergometer på August Krogh Instituttet – og en næsten farvestrålende Sikker Hansen plakat. Man kan blive glad for lidt.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above