Page 9

DM2-13

DANSKE MUSEER 2/13 9 ger ind i sin bil for at køre hjem til reservatet for at tage del i dansefesten. Det første, der møder én, når man træder ind i udstillingen er da også denne unge mand i sin gule sweatshirt med indianske påtryk, cowboybukser og baseball kasket. Bag ham står i kontrast den traditionelle kriger med fjerprydelse og skinddragt med frynser og hulepindsvine broderi. Der er noget tankevækkende i, at de gamle dragter og genstande (naturligvis!) er i lukkede montrer, mens de nye får lov at stå frit fremme. De er endnu ikke i samme klasse, må vel ligge deres 100 år på lageret, selvom de da forhåbentlig er indgået i samlingerne med museumsnummer og ret til evig bevarelse? Der er skoleklasser på besøg, og drengene er forståeligt nok mest optaget af montrerne med de ”rigtige” indianerting. Udstillingen er farverig og indbyder til nærmere studier af dragter og genstande. Dens svage side er tekstningen, som er unødig kringlet. Det værste er, at de direkte forklaringer på, hvad det er man ser, ikke er lige der, hvor man skal bruge dem, men hænger på væggene. Af og til må man gætte sig til, hvilken tekst, der hører til hvilken dragt, og der er ingen rimelighed i, at man skal løbe frem og tilbage mellem en montrer med krigerens udstyr og de nødvendige tekster på væggen langt derfra Teksterne er opdelt i tre kategorier med hver sin farve. De generelle hovedtekster er sorte med hvid tekst, forklaringer til genstande og billeder er røde, mens de mere kontroversielle spørgsmål er gule og forsynet med et spørgsmålstegn. Disse spørgsmål kan lyde som: ”Hvem må kalde sig indianere?”. ”Hvem skal bevares – ørnen eller in - dianerne?”, som går på dilemmaet mellem indianernes traditionelle behov for ørnefjer, og det faktum at ørnene er totalfredet. Og så er der det spørgsmål, som udstillingen gør til det store debatemne: ”Skal forfædrene udstilles eller genbegraves?”. Spørgsmålet står ved siden af en tom plexiglasmontre, som kunne have rummet Nationalmuseets skalpe fra de gamle samlinger. Skalpene er der ikke, fordi Nationalmuseet har valgt at respektere indianernes (og den internationale museumsverdens) ønske om ikke at udstille menneskerester, specielt fra oprindelige folk. Sagen har medført en del ståhej og en rimeligt tåbelig forespørgselsdebat i Folketingets kulturudvalg, hvor Dansk Folkeparti valgte at spørge kulturministeren, om det var rimeligt og lovligt, at den slags følelser skulle styre en videnskabeligt baseret institution. Museet har valgt at søge publikum inddraget i debatten. Der er ligefrem en afstemning om, hvorvidt skalpene skal udstilles eller ej. Jeg har i skrivende stund ingen anelse om, hvad den afstemning har ført med sig. Men jeg synes, det er hyklerisk at kokettere med, at man respekterer indianernes følelser vedrørende skalpe, når man samtidig ikke undlader flere steder at nævne, at flere af de udstillede dragter er indløst hos pantelåneren, en af dem oven i købet med navns nævnelse. Ganske vist bor ejeren ikke lige henne om hjørnet. Men det er ikke etisk korrekt at demonstrere mange indianeres ringe sociale status, ved at hæn - ge dem offentligt ud som fattigrøve. Udstillingen (som burde have haft meget mere plads – og ja, hvorfor er den i grunden klemt inde her, når Egmonthallen i lange perioder står tom…) hører så afgjort hjemme i den kategori af udstillinger, som både er stærkt narrative og leksikale. Dertil er den også associativ, fordi den med sine gode visualiseringer sætter så mange følelser i gang. Så ja, Pow Wow er ikke bare en god etnografisk udstilling, som bringer Etnografisk Samling tilbage på banen, (hvilket i sig selv er glædeligt. Er dette et løfte fra Nationalmuseet om gradvis udskiftning af de ikke længere helt unge, kunstkammeragtige udstillinger, som kom op efter ombygningen?). Den er også debatskabende på flere planer. Den har muligvis selv skabt det varme punkt. Man kan kalde det god markedsføring. Men ”Hot Spot” udstilling? Jo da. Det første der møder en er den unge indianer i sit moderne tøj. Alle fotos: Ole Strandgaard.


DM2-13
To see the actual publication please follow the link above