Page 16

165385 DM 4

Magasin 427 faner på rette plads 16 DANSKE MUSEER 4/14 etape af det nye fanemagasin. Der er tale om en italiensk varmgalvaniseret reol, af mærket Dublez, med 240 cm høje stiger, 180 cm brede vanger og en dybde på 80 cm. To reolsektioner samledes med en afstand på 40 cm. Hylderne, som vi havde et stort antal af, blev monteret med en lysning på 17-33 cm, efter behov. På den måde kunne de foldede eller rullede fa- ner magasineres i dybden af reolen, så den blev udnyttet optimalt, og så fanerne alligevel var individuelt tilgængelige, uden at genere nabofanerne til begge sider ved udtagning. 2 stk. 10 m lange dobbeltreoler rummer nu 322 draperede og rullede faner. Tilbehøret ligger smukt udstrakt ved siden af sin fane og bundet fast til fanens syrefri papunderlag med bomuldsbændel. Hele herligheden er dækket af et løst liggende stykke silkepapir. Et bomuldsgardin lukker af for det støv, som måtte lægge sig på fanerne. Kulturstyrelsen har støttet både første og anden etape af fanemagasinet på Fællesmagasinet i Randers. Reoler, reoldele og pakkemateriale har kostet 210.000 kr., og vi har brugt et lille årsværk på arbejdet med at udvikle og bygge fanemagasinet samt at tilstandsvurdere og pakke 427 faner. Det må siges at være et pænt stort ressourceforbrug til et enkelt magasinafsnit. Godt, vi droppede idealløsningen og valgte at gå den pragmatiske vej. Bevaring af fanerne på Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland var en kæmpestor udfordring – nu er den klaret. Hvad bliver mon den næste store udfordring – mønterne måske? Af Anne Rostgaard Nielsen og Lone Petersen, Museum Østjylland sinet i Vejle og et lagerindretningsfirma i Århus udviklede vi i 2007-08 en tredelt fanereol til opbevaring af 150 udrullede faner. Til denne fladt udrullede magasinering visiteres fanerne med den største kulturhistoriske prioritet og/eller de ma- gasineringsmæssige mest krævende faner. Magasineringsmæssigt krævende er for eksempel og typisk de flerlagede faner med fed bemaling eller tungt broderi på en nedbrudt silkedug. Fanereolen er konstrueret af gængse lagerindretningsmaterialer, men det er stabile materialer, der ikke skader museumsgenstande inden for en overskuelig fremtid (konservatorer er som bekendt meget fremsynede!). Hylderne, som fanerne ligger på, er den type kanalplade, der bruges som tag i udestuer, og fanerne ligger i lag, med tre til fire på hver hylde. Fanerne ligger udrullede, med de dårligst bevarede nederst. Derved undgås håndtering af de dårligste faner så vidt muligt. Fanestængerne demonteres ikke. Derved holdes fanens dele samlede, og vi undgår yderligere håndteringsskader på den nedbrudte fanedug. Resten af fanens tilbehør ligger på dertil indrettede hylder øverst i fanereolen. Næste skridt var at udtænke en opbevaringsform til de resterende 2/3 af fanerne, det vil sige de faner, der med forsigtighed kan foldes eller draperes i store, bløde folder eller kan rulles på store rør. Typisk er de draperede faner flerlagede med mindre områder af bemaling eller tungt broderi, og typisk er de rullede faner en-lagede. Vi valgte at bruge Fællesmagasinets eksi- sterende reoler til etablering af næste Faner er ofte flerlagede, med applikationer og/eller bemaling og broderier; de har været ude i al slags vejr og er ikke altid blevet pakket så pænt sammen, som de burde. Det til trods for, at fanerne engang var foreningers og institutioners vartegn og kæreste eje. Fanen er altid det sidste, en forening skiller sig af med. Men mange af museernes faner er i dårlig stand, de er uhåndterlige, fylder forfærdeligt og passer ikke ind på en almindelig magasinhylde. På Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland har vi omsider fået skovlen under udfordringen med at få ordentlig styr på fanerne: Brugermuseernes 427 faner ligger nu enten fladt udrullet på polycarbonat plader, draperet i store folder på papplader eller rullet på store, hjemmelavede rør af syrefrit karton. Da vi var yngre, mente vi, at alle faner skulle ligge udrullede i fine, arkitektteg- nede møbler, med stor tilgængelighed til hver eneste fane. Det ville på Fællesmagasinet i Randers have betydet 25 stk. 4 m2 store skabe med plads til 17 faner i hver. Skabene ville have krævet mindst 300 m2 gulvplads og mindst 2 m til loftet, og de ville have kostet – ja, spidsen af en jetjager. Inspireret af fanemagasinerne på Tøjhusmuseet og i samarbejde med Fællesmaga- Faner udgør en delikat genstandsgruppe af forskellige og let nedbrydelige materialer – og bevaringen af dem er en stor udfordring for de kulturhistoriske museer. Men der findes en løsning!


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above