Page 21

165385 DM 4

98005_venedig folder_.indd 2-3 28/05/14 16:00 DANSKE MUSEER 4/14 21 verden. Vi har kun den rationelle del, og min pointe er naturligvis, at vi ikke kan undvære den æstetiske. Derfor er jeg også optaget af, hvordan vi kan praktisere en ny velfærdsstat ved at reintroducere det æstetiske, og her tror jeg man kommer lang ved at se bare nogle få hundrede år tilbage” siger Stig L. Andersson. Fundamentals Biennalens chefkurator, den hollandske arkitekt Rem Koolhaas vil undersøge arkitekturens Fundamentals. Under temaet Absorbing Modernity 1914- 2014 har han bedt kuratorerne fra de 66 deltagerlande vise, hvordan deres respektive nationer har bidraget til modernismen. Andersson svarer Koolhaas, at dansk modernisme begynder i guldalderen. Så glem 1914. Her taler vi om noget, der er mindst lige så interessant som det nordiske køkken, nemlig en særlig tænkning, der går mindst 200 år tilbage, og som netop bygger på tanken om sidestillingen af det sansede og det, der kan måles og vejes, beregnes og konstrueres. ”H.C. Ørsted taler i sit banebrydende værk Aanden i Naturen (1851) om den æstetiske naturfølelse som fundamentet for erkendelse. Det er samtænkning af videnskab og kunst, af rationalitet og æstetik. Denne grundholdning ses tydeligt i Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen, som sidestiller to tidligere fuldstændig adskilte størrelser, elektricitet og magnetisme, i en ny komplementær sammenhæng og præsenteret i en kortfattet 4siders traktat i noget, der nærmest har karakter af digtform – uden en eneste udregning eller matematisk formel. Her er det, at Niels Bohrs komplementaritetssynspunkt, som han udfolder for kvantemekanikken, kommer ind i billedet: Bohr mente, at et synspunkt ikke nødvendigvis udelukker et andet, tværtimod. Sammen bidrager de til den fulde beskrivelse af fænomenerne. Men hvis ikke Asger Jorn i 1951 havde skrevet til Bohr og spurgt om komplementaritetssynspunktet ikke også gælder i den synlige verden, og senere hævdet, at der må findes et tredje, æstetisk komplementaritetsprincip, så var vi måske ikke blevet opmærksomme på denne tænkning i både-og. Havearkitekten G.N. Brandt vidste det allerede da han i 1917 introducerer idéen om det groede og det byggede som to ligeværdige, men radikalt forskellige dele af al arkitektur. Kun når begge udfoldes i egen ret, kun når de sidestilles, vil vi fuldt ud opleve, hvad arkitektur er og kan.” En matrice for den gode udstilling Stig L. Andersson vil med udstillingen vise, hvordan han selv tænker i forlængelse af det, andre har tænkt. Det lykkes til fulde. Han argumenterer overbevisende for sine tanker. Som udstilling er den skøn at skue og mærke. Men dens geni er den måde, Andersson helt ubesværet fremlægger præmisserne for tankevirksomheden. Og så dét, at han fortæller i jeg-form, som bevirker, at man som gæst øjeblikkelig selv begynder at tænke sig om. Han rører ikke kun ved arkitekturens fundamentals, men i høj grad ved udstillingers. To udstillingsrum og en passage Den danske udstillingspavillon er i år delt i to ved hjælp af en åben passage. For første gang i bygningens historie kan man gå lige igennem den. Andersson ville det og sådan blev det; så meget desto bedre, at passagen er tapetseret med uddrag af danske love og byggeregulativer udskrevet på tusinde hvide A4 ark. Denne demonstration af rationalitetens sprogbrug står i stærk kontrast til indholdet i det største af de to udstillingsrum: store trærødder, bark, sand, fyrrenåle, ler og hvidt lys, vind, vand og cikadesang – naturens eget stof. Langs den ene væg projiceres kæmpesto- Oversigt over udstillingen Empowerment of Aesthetics, Den danske pavillon, Venedig biennalen 2014.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above