Page 26

165385 DM 4

der har længe verseret historier om, at forestillingen var en bearbejdning af et stykke, Christmas havde set i New York. Der var bare ingen, der havde eftervist, om det passede. Det viste sig, at manuskriptet lå og ventede på at blive læst på Den Sorte Diamant. Når man læser det, er der ingen tvivl om, at stykket var et plagiat. Et brev, der lå i samlingerne i Den Gamle By, dokumenterede, at Christmas solgte rettighederne til at opføre stykket i provinsen til teaterdirektør Jens Walther. Det var derfor ikke så mærkeligt, at Walther i foråret 1902 indrykkede en advarsel i Horsens Folkeblad, da en konkurrerende trup lod ane, at det stykke, den opførte, var identisk med den københavnske succes. Det var det ikke, skrev Walther korrekt. Censuren i Kolding Kun en af Nordisk Films Kompagnis Holmes film findes bevaret, men på Cinemateket ligger der billeder fra alle filmene og en del skriftligt materiale om dem. Derfor ved vi, hvor mange eksemplarer de blev solgt i, hvilke sprog de var tekstet på, og hvem der fik ideen til dem. Der ligger også et brev fra selskabets direktør, Ole Olsen, til politimesteren i Kolding. Olsen kunne ikke forstå, hvorfor politiet i 1908 tog en af hans Holmes-film af plakaten i Kolding. Jeg fandt ikke politimesterens svar, men i Kolding Avis fandt jeg historien dokumenteret: Det er sandsynligt, at politicensuren kom i stand, fordi rektor Bruun fra den lokale latinskole i et langt indlæg i netop Kolding Avis havde tordnet mod børnenes interesse for ‘smudslitteraturen’ og andre usunde interesser. Så også dengang rasede debatten om de moderne mediers formodet skadelige indflydelse på børn og unge. Diskussionens bannerførere var ikke kun pædagoger som Bruun. Præster, bedsteborgere, nationalister og socialdemokrater var med på barrikaderne. I Fremad, den socialdemokratiske ungdomsorganisations blad, mente man, at denne smudslitteratur ‘mere end noget andet medvirker til at holde Arbejderungdommen nede i Uvidenhed‘. De private samlinger Holmes har i mange år haft et stort og passioneret følgeskab rundt om i verden, og privatpersoner har opbygget imponerede samlinger: En amerikansk læge med 26 DANSKE MUSEER 4/14 ”Sherlock Holmes tog sin lille Flaske fra en Krog af Kamingesimsen og sin Morfinsprøjte ud af dens sirlige Safiansetui. Med sine lange, hvide, nervøse Fingre satte han den fine Naal tilrette og strøg venstre Skjorteærme tilbage.” Sådan blev Sherlock Holmes introduceret for læsere i Århus og Silkeborg, da to lokale aviser som de første bragte en dansk oversættelse af en Holmes-fortælling. I sommeren 1891 bragte de romanen The Sign of Four som føljeton under titlen Det mystiske Tegn. Også i teaterforestillingen Sherlock Holmes, var detektiven på sprøjten. Her i den vigtigste af turneforestillingerne med Jens Walther i titelrollen. Foto: Den Gamle By. norske rødder havde på Christie’s auktioner købt en række breve fra Conan Doyle skrevet til den norske oversætter Elizabeth Brochmann. De godtgjorde, at han i løbet af 1890’erne havde givet hende rettighederne til at oversætte sine værker. Det er formentlig grunden til, at der efter 1902 gik årtier, før der kom danske oversættelser af de Holmes-fortællinger, han skrev efter 1902. En dansk samler var en stor hjælp i forbindelse med forståelsen af føljetonlitteraturens udbredel- se i Danmark. Aviserne udgav nogle siders føljeton hver dag, men når en roman eller en samling noveller var trykt færdig, kunne de godt finde på at indbinde dem og sælge dem eller bruge dem som gaver. Den slags genoptryk var ikke omfattet af pligtafleveringen, og derfor findes der meget få af dem i KB’s samlinger – men de findes hos private samlere. Det er elementært: Uden arkiverne var Sherlock Holmes i Danmark aldrig blevet til noget.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above