Page 28

165385 DM 4

Udblik Tænd for tv’et, og tag på museum: amerikanske museer på tv Af Anne Grønskov, stud. mag., Københavns Universitet 28 DANSKE MUSEER 4/14 Mellem 15.000 museer Vi sidder i producer og tekstforfatter på Great Museums, Susan Spanns køkken i Atlanta. Et køkken med kunst på alle vægge og billeder fra et levet liv, og som denne formiddag danner rammen om vores snak om et amerikansk medieinitiativ, der er værd at undersøge nærmere. Inden jeg tog til sydstatsbyen på østkysten, har jeg tilbragt et par måneder i San Francisco, hvor jeg, gennem en re- klame, blev bekendt med tv-serien Great Museums. Efterfølgende undrede jeg mig over, at vi ikke har noget tilsvarende på dansk tv – hvorfor kan man lave den slags i USA, men ikke herhjemme, hvor der ellers både er museer og tv-kanaler nok til at producere en serie af lignende art? Danske museer får offentlig støtte og oplever generelt stor opbakning fra både politikere og befolkning, hvorimod de fleste amerikanske museer oftest er selvfinansierede og er afhængige af frivillige kræfter som en vigtig del af driften. Vi er rige på immateriel og materiel kulturarv og et foregangsland på såvel kunst- som designfeltet. Danske museers samlinger er kultur af højeste kvalitet og med så rigt et udbud af museer, tror jeg, at det er i folkets interesse at høre om dem: Hvordan opstod Skagen Museum, hvad er Arkens vision, hvordan adskiller Aros sig fra andre museer for moderne kunst, og hvad er det, de har gang i på Statens Naturhistoriske Museum i København? Og vi har også et væld af mindre kendte museer, såsom Esbjerg Kunstmuseum, Genforenings- og Grænsemuseet i Kolding eller museet på Sønderborg Slot, der fortjener opmærksomhed og meget vel kunne få den gennem et tv-program. I håb om at vi med tiden kan skabe en dansk tradition for museums-tv, var interviewets formål at anskueliggøre, hvordan serien er skruet sammen, hvilke redaktionelle overvejelser og prioriteringer, Great Museums er en prisbelønnet amerikansk tv-serie, der med mere end 40 små dokumentarfilm fejrer kunst og kultur. Serien åbner dørene for en række museer i USA og Mellemamerika, så millioner af mennesker får mulighed for et kig ind i museernes verden. Målet med Great Museums er at oplyse, inspirere og udfordre seerne – både på tv og de sociale medier. der ligger bag, og hvad det indebærer at være et ’great’ museum. Hvad er, som det første, kriterierne for at være med i serien – hvordan vælger man mellem de over 15.000 museer, der findes i USA? ”De museer vi fremhæver, behøver ikke at være store i størrelse eller samlinger, men de skal have et veldokumenteret standpunkt. Great Museums har produceret mere end 40 dokumentarfilm fra eller om museer i USA og Cuba. Nogle af filmene præsenterer museer i verdensklasse og med udstillinger fra anerkendte og kendte kunstnere. I andre film besøger vi mindre, lokale museer, der har en interessant historie at fortælle,” forklarer Susan Spann. En jernbane som museum Susan Spann uddyber med en historie fra en af de seneste optagelser: ”Vores nyeste udsendelse er et utraditionelt valg, men det er blevet mit yndlingsprogram. Det hedder ”Elevated Thinking: New York City’s High Line” og fortæller historien om en gammel og ikke længere benyttet jernbane, der rejste sig ti meter over gadeniveau i den vestlige side af Manhattan. Lige før byen var ved at fjerne jernbanen, besluttede en række lokale aktivister at redde den. I dag er jernbanen et af de mest besøgte steder i New York med millioner af gæster hvert år. Det er en snoet sti, der skærer gennem kvarterer, baggårde og gader. Vi havde mulighed for at udforske alle de områder, som jernbanestrækningen løber igennem, og til at få mere information om projektet. Vi har talt med og filmet arkitekter, planlæggere, udviklere og ikke mindst lokale beboere, der har tilføjet personlighed til jernbanen og set deres nabolag forandre sig,” beretter Susan Spann begejstret. Det er en sympatisk og inspirerende tanke, at et museum ikke kun er noget, vi betaler entré til, men at det i kraft af sine aktiviteter også ”sker omkring os”


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above