Page 3

165385 DM 4

Gennem nøglehullet og ind i museumsfagligheden havner der. Jovist, gabet mellem universitet og museum er blevet mindre, for ”i dag er museumskundskab eller museologi langt mere udbredt på universiteterne” (s. 404), og ODM driver fortsat uddannelsesvirksomhed skræddersyet til museumsfolk. Men der savnes systematiske refleksioner over området; de kunne passende sættes i gang ved en landsdækkende undersøgelse, der både tæller personale på provins- og hovedstadsmuseer, og kunne både være historisk tilbageskuende og aktuel. Emnet kunne passende belyses videre i et eller flere målrettede forskningsprojekter. Ikke alene for på sigt at styrke kvaliteten af museernes arbejde og museumsansattes faglige bevidsthed; heller ikke kun for at afdække et broget uddannelsesfelt. Men også fordi der potentielt kunne være en forbindelse mellem museumsfaglig bevidsthed, kvalitet i museumsarbejdet – og den store interesse for museerne. En sådan faghistorisk undersøgelse ville også pege fremad. Tidsskriftet Danske Museer kunne være en udmærket kilde i sådan en undersøgelse: Med sit spækkede register af artikler fra museumsfolk, museumsforskere og museumsinteressenter af enhver art bærer bladet enestående vidnesbyrd om museets udvikling gennem de sidste 30 år, også når det gælder museumsfagligheden. Det er åbenlyst, at museumspersonalets forudsætninger hele tiden ændrer sig, og at det også afspejler sig i Danske Museer. At det er tilfældet, cementerer også dette årets sidste nummer, hvor skribenter indefra skriver sig ud af museet, og skribenter udefra skriver sig ind i museet. Tidsskriftet er fortsat et spejl, museerne kan holde op for sig selv, men også et, hvor nye blik, fagligheder og interesser kigger ind og bidrager med nye input og viden, der skubber museerne videre, videre og videre. DANSKE MUSEER 4/14 3 Glædelig jul. ”Flere og flere går om ad Nørregade” stod der engang på et reklameskilt for et varehus i indre København. Nu kunne museer og politikere nok snart låne det slogan, lettere omskrevet, for flere og flere går på museum. Om det skyldes, at museerne faktisk er blevet bedre til det, de gør, eller om de bare er blevet bedre til at reklamere for det de gør, ved vi ikke. Men flere og flere vil ind og deltage i festlighederne, ifølge Danmarks Statistik og Kulturstyrelsens brugerundersøgelse, frem for at stå udenfor og kigge gennem nøglehullet som børnene på Carl Larssons akvarel (jf. forsiden af dette nummer). Men hvor der længe har været fokus på publikum og publikums-segmenter, og hvor der er skabt opmærksomhed omkring det, ”at publikums forudsætninger har ændret sig med årene” (jf. Udredning om Museernes Formidling, 2006), var det så ikke snart på tide, at museumsmedarbejdernes egne forudsætninger, og med dem – kvaliteten i museumsarbejdet – kommer på dagsordenen? Hvordan har museumsansattes egne fagligheder og kompetencer ændret sig over årene, og hvad er status quo? Er det gået fremad med at museumsrette uddannelser eller skabe uddannelser, der især er møntet på at arbejde i museumsbranchen? Eller er vi ikke kommet et hak videre end i 2010: Her erklærede museumsmand og forfatter Ole Strandgaard i Museumsbogen – Praktisk Museologi (Forlaget Hikuin) med rette, at ”..reelt er de fleste museumsansatte amatører i forhold til selve museumsarbejdet, mens de naturligvis er professionelle i den forstand, at de får løn for at udføre deres arbejde” (s. 403)? På den baggrund foreslår Strandgaard, at også museumsverdenen, i lighed med gymnasielærere, præster m.v., får en særlig museumsfaglig uddannelse – kunne gå på ’Musealseminarium’ for dér at tage deres ’muselogikum’. Nogle nyuddannede museumsfolk har måske stiftet bekendtskab med, hvad det vil sige at lede og drive et museum, inden de selv Af Line Hjorth Christensen Danske Museer • Leder


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above