Page 38

165385 DM 4

Udstillinger Sorø Kunstmuseum Til 11.1.2015 Tidslighed. Maja Lisa Engelhardt i dialog med guldalderen Museet præsenterer en række udstillinger, der afsøger og nytolker temaer og perioder i museets samling. I første udstilling går Maja Lisa Engelhardt (f. 1956) i dialog med museets guldaldersamling og dennes landskabsstudier. Engelhardts ofte store og farvemættede malerier afspejler en sanset naturoplevelse, men også en fundamental opmærksomhed på og bevidsthed om naturens detaljerigdom og variationer. Med centrale værker fra kunstnerens virke fra 1991 til i dag vil udstillingen se på, hvordan det klassiske landskabsmaleri og guldalderens naturfølelse kan udsættes for moderne erfaring. Udstillingen er ledsaget af katalog – se publikationer. 38 DANSKE MUSEER 4/14 Drengen og Djævelen: VejleMuseerne-Kunst- museet. Den Gamle By, Aarhus Til september 2015 Hønsestrik og hot pants – tøj og stil i 1970’erne Velourbukser, militærjakker, patchwork, afghanerpelse og polyesterskjorter med lange flipper. Udstillingen viser de meget forskellige trends der kendetegner årtiet. Mange forbinder årtiet med hippie-bevægelsens ’uniformer’ som indiske skjorter og alpakahuer. Men 1970’erne var også ’diskere’ i garbadinebukser og plateausko. De mange mennesker, som i 70’erne fik øjnene op for tøj fra Indien, Sydamerika eller fra militærets overskudslagre, opfattede stilen som anti-mode. Der var stærke signaler i tøjet, og arbejdstøj som murerskjorter og tømreroveralls var populært blandt venstreorienterede studerende og pædagoger, der ønskede at solidarisere sig med arbejderne. I udstillingen kan man også se det tøj, som mange selv strikkede, hæklede eller syede. Og det var ikke bare kvinderne, der strikkede. I ligestillingens navn gik mændene i krig med strikkepinde og mønstre. Hønsestrik var et oprør mod de opskrifter, der låste fast i stedet for at udfordre kreativiteten. Det mente Kirsten Hofstätter, der udgav bogen ’Hønsestrik’ i 1973 Der er til udstillingen udkommet bog i ’Den Gamle Bys Lommebibliotek’ – se publikationer. Statens Museum for Kunst, København Til 26.7.2015 Børneudstilling Og hvor har du så hjemme? Vi sover, vågner, vasker os, børster tænder, leger og lever i vores hjem. Men hvad er et hjem egentlig? Og hvad vil det sige at have hjemme? Udstillingen inviterer børn og voksne til at se nærmere på hjemmet i 2014. Udstillingen inviterer børn og voksne til at se, dufte, føle og reflektere over alt det hjemlige. Det sker med udgangspunkt i en række tankevækkende kunstværker af både danske og internationale kunstnere. Udstillingen sætter både tanker og sanser i spil. Man kan tage et snus i en reol, bygget af papkasser, og som gemmer på forskellige hjemlige dufte. Eller smide skoene og mærke et kæmpetæppe af kunstnerne Bank & Rau under fødderne. Tæppet er flettet af brugte tekstiler fra hjemmet – håndklæder, duge og lagener. Tæppet bærer derfor aftryk, pletter og dufte fra hjem og mennesker og sætter gang i tankerne om, hvordan ’hjemme’ føles. Man kan også komme helt tæt på et forunderligt hus af træ og gummislanger skabt af kunstneren Torben Ebbesen eller opleve den brasilianske kunstner Rivane Neunschwanders videoværk The Tenant. Her udforsker en sæbeboble alle hjørner af et forfaldent hus. Tre museer: Kunstmuseet Brundlund Slot, HEART – Herning Museum of Contemporary Art og Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum Til 11.1.2015 GIGANT – Svend Wiig Hansen 1922-1997 Tre indgange til Svend Wiig Hansens verden. Svend Wiig Hansen bliver betragtet som en af mest markante danske billedhuggere, malere, grafikere og tegnere i nyere tid og udstillingen fører publikum ind i kunstnerens verden ad tre veje. Kunstmuseet Brundlund Slot viser et bredt udvalg af Svend Wiig Hansens skulpturer, grafik og tegninger, Carl Henning Pedersen & Else Alfelts Museum stiller skarpt på selvportrættet i maleri, tegninger og grafik, mens HEART præsenterer store monumentale malerier fra fem årtier. Tilsammen skaber museerne et helstøbt portræt af en af Danmarks mest betydningsfulde kunstnere. Udstillingen er skabt i nært samarbejde med ekstern kurator Lars Olesen og Svend Wiig Hansens sønner Nicholai og Christian Wiig Hansen. HEART Herning Museum of Contemporary Art Til 1. februar 2015 Clash – Modstand I Moden Udstillingen er en del af HEARTs nye udstillingsprogram HEARTdesign. Udstillingen byder på grotesk, anarkistisk og eksplosivt design skabt af nogle af verdens mest fremadstormende modeskabere. Udstillingen er delt op i tre sektioner: Første del introducerer subkulturel modstand i alle dens afskygninger: hippie, punk, rave, queer og normcore. En stor del viser centrale værker af modeskabere som Vivienne Westwood, Maison Martin Margiela, Comme des Garcons og Hussein Chalayan, og endelig indtager syv designstuderende udstillingens fremtidssektion. VejleMuseerne – Kunstmuseet Til 11.1.2015 WonderWorld Udstilling for alle sanser. WonderWorld af Marianne Grønnow er en drømmende og poetisk udstilling. Den stemningsfulde udstilling er et samarbejde mellem VejleMuseerne, Vendsyssel Kunstmuseum og Skovgaard Museet. Den fællesambition for samarbejdet er at give børn og unge kunstoplevelser af høj kvalitet på nye måder. For bedst at kunne løfte denne opgave er museerne gået sammen om at invitere kunstneren Marianne Grønnow. Udstillingen er et anderledes tiltag, der går på tværs af billedkunst, musikalsk komposition og lys. WonderWorld omkranses af DJ Katrine Rings lydkulisser, hvis kompositioner er bygget op af lyde optaget i Vejle samt et stemningsfuldt ’vandfald’ af lys skabt af lysdesigner Jesper Kongshaug. Viktor & Rolf


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above