Page 40

165385 DM 4

Udstillinger 40 DANSKE MUSEER 4/14 VejleMuseerne, Kunstmuseet Til 10.1.2015 “Barnets Stemme” – Mælkebøttebørn – kunst og livskraft Op af gulvet vokser et tæppe af gule mælkebøtter, og store malerier af børn med insisterende øjne fylder en del af kunstmuseet. Udstillingen fokuserer på udsatte børn og er en del af et projekt, hvor kunst, forskning og sociale aktiviteter går hånd i hånd. Projektet er skabt af billedkunstneren Lene Juhler og hendes søster, socialfaglig konsulent Sanne Juhler Hansen. Projektet har det dobbelte formål på den ene side at insistere på, at udsatte børn skal ses og hjælpes, og at alle kan gøre noget. På den anden side vil projektet vise, at børns møde med kunsten kan være en vigtig støtte for udsatte børn. Man kan læse mere om projektet på www. barnetsstemme.dk ARoS, Aarhus Til 15.2.2015 Michael Kvium – FOOLS ARoS viser endnu engang en stor soloudstilling med Kvium – maleri-serien Fools bestående af omkring 200 enkeltstående malerier i formatet 30x30 cm af ansigter fra Kviums genkendelige karaktergalleri. Billedserien har engageret Kvium siden starten af 1990’erne, og det er en serie, som han endnu ikke ser sig færdig med. I Kviums symbolladede kunst konfronteres vi med menneskets dårskaber. De androgyne og deforme figurer repræsenterer et menneskesyn, der vedrører os alle uanset køn, alder og social kapacitet. Serien Fools er ingen undtagelse. Med tragikomiske og groteske udtryk står rækken af malerier som kompromisløse portrætteringer af det tåbelige menneske og vores eksistentielle levevilkår. Museum Lolland-Falster, Stiftsmuseet, Maribo Indtil videre Ni korbuekrucifikser fra middelalderens Lolland I museets store genstandssamling findes ni tidligt gotiske korbuekrucifikser (ca. 1300-1330). I 2006 fik museet bevilget EBN-midler fra Kulturarvsstyrelsen til konservering af krucifikserne. Konserveringsopgaven tilfaldt Bevaringscenter Næstved og foregik i perioden 2007-2009. Korbue- eller triumfkrucifikserne, som de også kaldes, stammer fra de Lolland-Falsterske kirker: Hillested, Holeby, Horbelev, Horreby, Karleby, Musse, Nr. Ørslev, Skovlænge og Torslunde. Krucifikserne er løbende inddeponeret i museets samling i perioden 1889-1930’erne, men i forbindelse med konserveringsarbejdet overlod de implicerede menighedsråd generøst krucifikserne til museet. Krucifikserne tilbragte deres første tid som korbuekrucifikser, men som tiden gik, og kirkerne fik nye og mere tidssvarende krucifikser, blev de flyttet ned i kirken, og mange endte på kirkens loft. Den 31. oktober åbnede udstillingen i Stiftsmuseet. Udover de ni krucifikser består udstillingen af et introduktionsrum med generel information om middelalderens kirker og kirkeinventar fra museets samling. Desuden kan man i udstillingen opleve resterne af en døbefont, hvori Valdemar Atterdag ifølge et sagn blev døbt. Gammel Estrup. Herregårdsmuseet, Auning Permanent Sansernes Herregård Udstillingen fortæller historien om Gammel Estrup og stedets beboere gennem alle fem sanser. ’Sansernes Herregård’ er placeret i museets faste interiørudstilling og er på en måde en usynlig udstilling, som man primært oplever med høre-, lugte- og smags- og følesansen. Man kan for eksempel høre lyden af musik, fodtrin og knitrende skørter i Riddersalen – lyde som er med til at sætte scenen for et af de storslåede baller, som blev afholdt i netop Riddersalen i 1700-tallet. Ligeledes er forskellige lugte integreret i udstillingen, bl.a. duften af varm chokolade i Grevindens soveværelse og lugten af parfumetræ, også kaldet præstens ’fisfordriver’ eller ’tis-urt’. I Herregårdskøkkenet kan man smage mad fra brændekomfuret, som den blev lavet for knap 100 år siden, og på anden sal kan man lade fingrene løb igennem forskellige kostbare tekstiler. Det handler om at bevare spor efter det liv, der engang blev levet. Det liv havde sin musik, sine lugte, sine smagsindtryk og sine overflader og tekstiler. Publikum vil med denne udstilling opleve, at fortiden var en ligeså sanselig, ligeså levende affære, som vores egen tid. Teatermuseet i Hofteatret, København Til 31.1.2015 London Toast Theatre An English phenomenon in Danish theatre. Udstilling om et af de skæveste, sjoveste og mest insisterende teatre I Danmark siden 1980’erne. London Toast Theatre er et fænomen, en niche i dansk teaterkultur, som uden statsstøtte har opnået kultstatus. Publikum har vokset sig stort og møder trofast op, når teatret til den årlige Crazy Christmas Cabaret, som spilles ved juletid 2014 for 17. gang i Glassalen i Tivoli og efter nytår i Aarhus – og for 33. gang siden første pludselige start i Café Teatret i Skindergade i København. En kalejdoskopisk udstilling om teatrets viltre virke gennem alle årene. Et virke som gennem årene også har inbefattet både klassisk og moderne engelsk dramatik som Shakespeare, Pinter, Ayckbourn og Berkoff. Brandts, Odense Til 1.3.2015 Havet. Det andet landskab Oprørte vandmasser skyller ind over skibsdækkene og truer med at skylle mandskab, kanoner og tønderne med brændevin over bord. Om lidt sænker vi svensken, eller også sænker svensken os. Scenerne med heltemod og hjerteblod på havet er talløse i dansk kunst. Det er beretninger fra før og nu, men også historien om havet som handelsplads. Et drømmenes element, der sender stolte mænd i døden og gør andre rige på blot et øjeblik. Her sejrede danskerne, ikke mindst fynboerne, og skabte billeder i kunsten og forbindelseslinjer til resten af verden. Brandts store udstilling inviterer på opdagelse af havet som landskab, myte og drama i dansk og international kunst. Gerhard Manz: Personal Risk.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above