Page 41

165385 DM 4

Kvindemuseet, Aarhus Til 1.2.2015 Karen Kjær Laursen – retrospektiv udstilling Erotik, humor og alvor – i farver. Karen Kjær Laursens billeder bæres af livsglæde og humor. Siden sin debut på Kunstnernes Påskeudstilling i 1983 har hun udviklet en ekspressiv stil, der er præget af stærke farver, markante kvinder, erotiske møder, mad, sanselighed og et væld af detaljer. Motiverne er præget af symbolske undertoner fra bibelhistorie og middelalder og er stilmæssige ekspressive. Udover strålende livsglæde er billederne præget af alvor og fortællinger, herunder en klar insisteren på at formidle det kvindelig univers. På udstillingen præsenteres et bredt udvalg af Karen Kjær Laursens værker, som giver publikum lejlighed til at følge hendes udvikling og udtryk i maleri og litografi samt i en kortere periode også i keramik. Louisiana, Humlebæk Til 6.4.2015 Paula Modersohn-Becker Selvfremstilling er ikke kun et nutidigt fænomen. Den har optaget kunstnere gennem tiderne, og en af de markante repræsentanter inden for genren er den tyske kunstner Paula Modersohn-Becker (1876-1907). Hendes værker vil for mange være et nyt bekendtskab, men andre vil måske huske nogle fra museets Selvportræt-udstilling i 2012. Nu er der mulighed for at stifte bekendtskab med kunstnerens værk, idet Louisiana vinteren over viser den første store udstilling i Skandinavien af kunstneren med godt 100 malerier og 40 tegninger. Udstillingen fokuserer på hendes centrale genrer – figurbilleder, portrætter og selvportrætter – og spænder over hele det korte, men intense oevre. Paula Modersohn-Becker ville være kunstner og insisterede på sin integritet i et mandsdomineret kunstmiljø omkring år 1900. I dag springer hendes billeder stadig i øjnene ved den ukonventionelle tilgang til motiverne og deres særegne rå skønhed. Kunstnerens korte liv – hun blev kun 31 år – udfoldede sig mellem Paris og den nordtyske kunstnerkoloni i Worpswede ved Bremen, hvor hun bl.a. indledte et nært venskab med digteren Rainer Maria Rilke. DANSKE MUSEER 4/14 41 Brandts, Odense Til 11.1.2015 Peter Martensen. From Grid to Romance Fortidens faderfigur er bragt til fald, og nutidens moderne mand er under beskydning fra alle sider. Den danske maler Peter Martensen skildrer vore dages anonyme antihelt. I hans billeder lever mænd iført hvide skjorter effektive liv i velkendte kontorlandskaber. Men rundt omkring trænger kaos sig på. Er det deres egen, indre natur, der trænger sig på? Udstillingen præsenterer malerier fra de tidlige 1990’ere til i dag og viser desuden en række tegninger og film af Peter Martensen. Arbejdermuseet, København og Kroppedal Museum, Ishøj, København Til hhv. 6.4.2015 og 31.12.2014 Forstaden – elsket og udskældt & Ishøj stories To udstillinger udviklet i et samarbejde mellem Arbejdermuseet og Kroppedal Museum. De to udstillinger handler om forstaden på godt og ondt. Om dem som planlagde, udtænkte og byggede forstaden og havde store visioner for den. Udstillingerne handler også om dem, der bor der, og om de udfordringer, som forstaden står midt i nu. I dag slås forstaden med problemer, som var umulige at forudse, da forstæderne var planlagt, flere danskere fik råd til egen bolig og vandrede fra by til forstad. Problemer som spænder fra lukkede lokale butikker over boliger, der trænger til renovering, til industrikvarterer, hvor bygningerne står tomme, fordi fabrikkerne er flyttet til udlandet. Der er blevet inddraget mange forskellige grupper i udviklingen af udstillingen, f.eks. boligforskere, studerende og forstadsbeboerne selv. På den måde vil man i udstillingerne kunne møde mange forskellige forstadshistorier og blive udfordret på sin egen. Museum Lolland Falster, Stiftsmuseet, Maribo Til 11.4.2015 Grundtvig på prærien Det er historien om de småbyer og lokalsamfund, som danske indvandrere grundlagde i det amerikanske Midtvesten, hvor danske kirker, skoler, højskoler, forsamlingshuse og andelsforetagender skulle medvirke til at bevare sprog og danskhed. Udstillingen giver nye vinkler på emner som indvandring, integration og identitetsdannelse. Udstillingen er en vandreudstilling, som er produceret af Skanderborg Museum med fondsstøtte. Viborg Museum Til 4.1.2015 Nu ringer klokken ind. Udstilling om skolen Museet markerer folkeskolens 200 års jubilæum med en udstilling om skolelivet. Udstillingen fortæller om skiftende tiders opfattelse af undervisning og skolegang for børn og dermed også om synet på barndommen. Holbæk Museum Til 3.5.2015 De kom hjem I sensommeren og efteråret 1864 vendte danske soldater hjem til deres familier, efter et halvt år i krig mod Preussen og Østrig. Danmark havde tabt krigen og de hjemvendte soldater fik ikke megen ros eller forståelse for deres indsats. De måtte genoptage deres gamle hverdag, mange med fysiske eller psykiske men, og altid med den ydmygende krig i baghovedet. Udstillingen sætter fokus på soldaterne fra Holbæk og omegn og krigens sociale konsekvenser. Der var stor forskel på hvordan soldaterne blev modtaget efter krigen, men for de fleste var det en bitter oplevelse. Billedet af de danske troppers hjemkomst gennem Københavns blomstersmykkede gader i 1851, stod klart i 1864-veteranernes erindring. 13 år og et nederlag gjorde imidlertid en kæmpe forskel. I København og andre byer på Sjælland blev soldaterne mødt med hån, tilråb og spyttende tilskuere. I Holbæk var modtagelsen dog mere barmhjertig. Den 13. august ankom omkring 1500 soldater til Holbæk, hvorfra de skulle hjemsendes, og her fik soldaterne både blomster og taler. Stemningen var nedtrykt, men man anerkendte soldaternes indsats. Selvom krigen var kort, har de lange perioder med sult, kulde, urolig venten og til tider voldsomme bombardementer, uden tvivl haft en effekt på de hjemvendte soldater. De fleste veteraner vendte tilbage til hverdagen uden synlige mén, og klarede sig godt. Først i 1914, 50 år efter krigen, valgte man at lave en takkefest for veteranerne i København, hvor stemningen i befolkningen var blevet radikalt ændret.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above