Page 42

165385 DM 4

Udstillinger Nordatlantens Brygge, København Til 18.1.2015 Maling som Natur. Gudrún Einarsdóttir ”I min kunst arbejder jeg med naturens basale elementer; energiers bevægelse og deres udtryk. Udforskning af og eksperimenter med materialer spiller en afgørende rolle i min kreative proces”. Gudrún Einarsdóttir er født 1951 i Island og studerede i 1980’erne på Listaháskóli Íslands (Islands Kunsthøjskole) på hhv. afdelingen for maleri og afdelingen for blandede medier. Efterfølgende har hun også taget kurser i kemi. Einardóttirs arbejder, der må betegnes som ’naturmalerier’, er grundlæggende baseret på hendes eksperimenter med oliemaling samt binde-og opløsningsmidler. Værkerne skabes på naturens – dvs. materialernes – vilkår, snarere end indenfor en gængs landskabsmaler-tradition, og hun har på den måde måske mere tilfælles med forskeren end med kunstneren. I løbet af de sidste to årtier har Einarsdóttir deltaget i en lang række gruppeudstillinger og afholdt ene-udstillinger i Island og i udlandet. Hun er velrepræsenteret nationalt og internationalt i såvel offentlige som private samlinger. Vendsyssel Kunstmuseum, Hjørring Til 1.2.2015 Grafiske Forbindelser Stentrykket, også kaldet litografiet, blev opfundet i 1798 og har siden dannet ramme om generationer af kunstneres udfoldelser. Som medie rummer det rig mulighed for at eksperimentere med såvel teknik som motiv og skabe helt nye udtryk. Det har flere samtidskunstnere også fået øjnene op for, og stentrykket udgør således en niche på den aktuelle kunstscene. På udstillingen præsenteres litografier af 12 danske samtidskunstnere – Bjørn Nørgaard, Jonas Hvid Søndergaard, John Kørner, Zven Balslev, Julie Sass, Andreas Schulenburg, Peter Carlsen, Claus Carstensen, Svend-Allan Sørensen, Nils Erik Gjerdevik, Fia Norsker og Katrine Ærtebjerg. Kunstnerne spænder over forskellige generationer og udtryk, og mens nogle har stor erfaring med stentrykket, er dette projekt for andre første møde med mediet. Som optakt har kunstnerne lagt vejen fordi Steinprint i Thorshavn på Færøerne – et af Europas mest velansete litografiske værksteder – hvor de har skabt nye værker i stort format til udstillingen. 42 DANSKE MUSEER 4/14 Kongernes Lapidarium, København Til 21.12.2014 Skilsmissen Udstillingen sætter fokus på bruddet mellem Danmark og Norge i 1814. 2014 har i Danmark været et år hvor der været talt og skrevet meget om det danske nederlag i 1864. Men i Norge har året været præget af en anden markering: for 200 år siden blev tvillingeriget Danmark-Norge tvunget ud i en pludselig skilsmisse, som gav Norge en selvstændig identitet. Udstillingen beskriver efterdønningerne fra skilsmissen mellem de to lande. Udstillingen er en collage i forskellige materialer; foto, installation, tekstil, video m.m. Gl. Holtegaard, Holte 16.1.2015 til 12.4.2015 HEAVY. Hans Henrik Lerfeldt I den hidtil største samlede præsentation udfolder udstillingen HEAVY den danske kunstner Hans Henrik Lerfeldts (1946-89) forfinede, erotiske og rå værker. I spændingsfeltet mellem forfængelighed og forgængelighed, fascination og frastødning inkarnerer Lerfeldt 1980’ernes tidsånd og sortsyn, overflade og begær, når han i barokke motiver fremstiller seksualiserede kvinder og gigantiske insekter. Motiverne er oplagte at folde ud på Gl. Holtegaard, hvor 1700-tallets tidsånd med dekadence og iscenesættelse mimer Lerfeldts univers. For 25 år siden – den 27. juli 1989 – døde Hans Henrik Lerfeldt i en alder af kun 43 år. Han blev uddannet på det Kongelige Danske Kunstakademi, men det var med sin mæcen og ven, kunstneren Wilhelm Freddie, at han for alvor fandt vej ind i set eget kunstneriske univers og derfra udviklede sin personlige stil, det i samtiden såvel som i kunsthistorien har stået alene. Hans stil var både barok og surrealistisk – udtryk som også i dag spores i den unge samtidskunst. Udstillingen præsenteres i samarbejde med Kunstetagerne i Hobro, som ejer Danmarks største samling af Hans Henrik Lerfeldt værker, men inkluderer også lån fra private samlere. På udstillingen er hans oeuvre udstillet tematisk, hvor nogle af hans væsentligste værker bliver vist side om side med aldrig før udstillede skitser og forlæg. På udstillingen vises også genstande fra hans egen samling af kuriosa og fotografier samt en stor del af hans grafiske arbejder til bøger og plakater. Hans store lidenskab og viden om jazzmusik møder publikum i lydbilleder, og den legendariske filmdokumentar It’s a Blue World af Torben Skjødt Jensen vises også. Museet for Samtidskunst, Roskilde Til 18.1.2015 Græsset er altid grønnere/The Grass is Always Greener Gruppeudstilling af international kunst, der sætter fokus på kulturgeografi, længsel og selvforståelse. Ordsproget ”græsset er altid grønnere på den anden side af hækken” er udgangspunktet for udstillingen, der præsenterer kunstnere fra Portugal, Østrig og Danmark. De tre lande har det til fælles, at de er mindre lande, der er naboer til større lande. Ordsproget henviser på alle sprog til forestillingen om, at naboen har det meget bedre end én selv. Græsset er altid grønnere belyser således noget meget menneskeligt, nemlig den måde vi forstår os selv på ved at sammenligne os med andre. Værkerne kredser bl.a. om modsætninger mellem det imaginære og der virkelige, det hjemlige og det fremmede, det kendte og det ukendte samt stort og småt. Udstillingen er kurateret af den portugisiske kurator Luise Santos til Museet for Samtidskunst og CAM – Centro de Arta Moderna (Gulbekian Foundation) i Lissabon Kunstnere: Jeppe Hein (DK) Katharina Lackner (A), Miguel Palma (P), Nuno Cera (P), Gregor Graf (A), Tove Storch (DK), AVDP (DK), Claudia Larcher (A), Ann Louise Overgaard Andersen (DK), Dalila Goncalves (P) Glasmuseet Ebeltoft Til 15.3.2015 Frit Valg. Nyopsætning af den permanente samling På Glasmuseet lægger en stor gruppe frivillige en stor arbejdsindsats. I receptionen og butikken, i haven og i Glashytten, – i stort og småt. Som en hyldest til de mange frivillige viser museet nu en udstilling, skabt af de frivillige, som hver især har udvalgt dét værk, de allerbedst kan lide eller som betyder noget særligt. Udstillingen fylder hele den nye fløj. Peter Carlsen, 81cm x 60 cm.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above