Page 6

165385 DM 4

Fri tanke Tænk i reformationsjubilæet 2017! – en opfordring til museerne Af Poul Grinder-Hansen, museumsinspektør, Nationalmuseet og Niels Henrik Arendt, Reformationspræsidiets sekretariat og Folkekirkens rådgiver vedr. 2017-jubilæet 6 DANSKE MUSEER 4/14 året 1517 af gode grunde stået i skyggen af det år, de fleste danskere husker som det danske reformationsår: 1536 – hvor Danmark, efter valget af Christian 3., skiftede religion. Christian 3.s sejr i borgerkrigen ”Grevens Fejde”, indførte en luthersk kirkeordning. Det kan ikke nægtes, at den nye, generelle fremhævelse af 2017 som reformationsjubilæum skaber nogen forvirring set fra et Danmarkshistorisk synspunkt. Men der er det gode argument for at markere året, at reformationen havde global betydning, og at det er en global fejring, Danmark bliver en del af. Hvis årstallet alligevel generer, kan man vælge at se markeringen af 2017 som reformationsår på en anden måde. I Danmark har vi før haft held med så at sige opfinde vore egne jubilæumsår, der ikke direkte hentede inspiration i en dansk, historisk begivenhed: middelalderåret 1999 meget for de 500 efterfølgende års virkningshistorie. Danmark anses udefra betragtet som et af de mest protestantiske lande i verden: skole, arbejdsliv og hjemliv, kultur og politik har været og er stadig dybt prægede af nogle af de væsentlige temaer fra reformationen. Man kan eksempelvis fra de seneste år anføre mediediskussionerne i Danmark om arbejdsmoral eller ytringsfrihed. Reformationsjubilæerne har en meget gammel historie også på dansk grund. Hvert eneste hundredår siden 1617 har man højtideligholdt fødselsdagen, men hovedsageligt inden for kirkens egne kredse. Det vil man kunne læse om, når lektor Carsten Bach-Nielsen næste år på Aarhus Universitetsforlag udsender en omfattende gennemgang af alle de danske reformationsjubilæer fra 1617 og frem. Men uden for kirkelige kredse har Næsten hvert år fejres op til flere jubi- læer, hvad enten det så er Søren Kierkegaard, statsbankerotten, Norges løsrivelse, folkeskolen eller krigen i 1864. Mange af jubilæerne forholder sig til nationale hændelser, mens det er sjældnere med begivenheder med europæisk eller ligefrem global betydning, med verdenskrigene som markante undtagelser. Verdenskrigene er selvfølgelig markante eksempler på det sidste, men selv 1. verdenskrigs udbrud har kun oplevet en beskeden markering i Danmark. I 2017 indtræffer et bemærkelsesværdigt jubilæum med verdenshistoriske dimensioner, nemlig 500-året for Martin Luthers opslag på kirkedøren i Wittenberg af de 95 teser med kritik af den katolske kirkes afladshandel. Hændelsen satte gang i den serie af begivenheder i Europa, der sammenfattes under betegnelsen reformationen. Ikke kun den lutherske, men alle protestantiske kirker, ja, for så vidt også den romersk katolske kirke, regner 1517 som reformationsåret. Som et af få jubilæer vil 2017 blive markeret globalt, i og med at protestantismen i dag er et globalt fænomen. I Tyskland er 500-året naturligvis i særlig grad i fokus, fordi reformationen også satte sig så dybe spor sprogligt og kulturelt; man har været i gang med optakten til jubilæet siden 2008 med et tema for hvert år, og forbundsregeringen og delstatsregeringerne har afsat ganske betydelige midler til jubilæet. Også i Danmark vil 2017 blive behørigt markeret, ikke bare med udkig til begivenhederne for 500 år siden, men lige så Den malede alterbordsforside, som blev anskaffet til Torslunde Kirke mellem København og Roskilde i 1561, indtager nu en hædersplads i Nationalmuseets udstilling om middelalder og renæssance og gengives i stort set alle bøger om reformationen. Den viser hovedpunkterne i det lutheranske kirkeliv: prædiken, dåb og nadver. Foto: Nationalmuseet.


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above