Page 9

165385 DM 4

DANSKE MUSEER 4/14 9 stet igennem historien, samt de grænser, kunstnerne enten har udfordret eller accepteret. F.eks. problematiserer materialet emnet selvcensur med udgangspunkt i forfatteren og redaktøren Knud Lyne Rahbek, der valgte at opsige sin stilling som professor ved Københavns Universitet i 1799, fordi han som kritiker af den danske skibsfart var kommet i myndighedernes søgelys. Det var således hverken domstole eller politi, der påbød opsigelsen, men Rahbek valgte selv, og tog sin afsked i forsøget på at undgå en personlig konflikt. Den grafiske tilrettelæggelse af forløbet og den tilhørende hjemmeside www. hvorgaargraensen.dk er udviklet af interaktionsdesignerne Tripledesign. På hjemmesiden findes der indgange til de tre interaktive læringsforløb samt et digitalt arkiv med baggrundsmateriale, som gør det muligt at forlænge undervisningen fra museet ind i klasseværelset. Forløbet kombinerer mundtlig dialog, digital læring og kreativitet, idet appen guider eleverne rundt i samlingerne og præsenterer dem for genstande og kilder, som de efterfølgende skal diskutere i grupper eller omsætte til kreative små indslag. De kreative opgaver løses i appen og består i udformning af bl.a. slagord på plakater, dialoger, karikaturtegninger, læserbreve og andre små tekster, igennem hvilke eleverne selv skal tage stilling til, hvor deres grænse går i forhold til emner som sædelighed, racisme, religion og kongehuset. Samfundsrevserens landsforvisning En af de genrer, som meget tidligt blev underkastet systematisk censur i Danmark, er litteraturen. Allerede i 1537 blev det lovfæstet, at bøger og andre skrifter, der var tiltænkt offentliggørelse, skulle censureres. I perioden fra 1770 til 1800 blomstrede den borgerlige offentlighed og debatkultur op i Danmark, og forfattere som P.A. Heiberg og Malthe Conrad Bruun problematiserede ikke alene adel, købmænd og embedsmænd, men selv den enevældige konges berettigelse. Heiberg betragtede det som sin fremmeste opgave at udstille samfundets moralske, sociale og politiske absurditeter eller enkeltpersoners karakterbrist, og satire og ironi anvendes ofte som ventil i hans essays, artikler, sange, digte og skuespil. Han modtog flere bøder for sine polemiserende skrifter, indtil det i 1799 blev domstolene for meget, og Heiberg blev landsforvist i lighed med kollegaen Bruun. Historien om Heiberg forklares i appen ved hjælp af speak og små tekster, sådan at den personlige historie foran- kres i samtiden. Eleverne stimuleres til at tage stilling til Heibergs historie ved at skrive et fiktivt anklageskrift mod ham på baggrund af lovsætningerne fra Trykkefrihedsforordningen 1799 og to af hans kritiske tekster; Indtogsvisen fra 1790 og Sprog-Granskning fra 1798. Sædelighed og revy Med Grundlovens vedtagelse indførtes der ytringsfrihed i Danmark, men det gjaldt ikke alle genrer og underholdningsformer. I perioden fra 1853 til 1954 blev de danske teatre i stor stil censureret for at undgå, at deres tekster kom i modstrid med landets sæder og love. Revykunstneren Dagmar Hansen debuterede som 11-årig på Casino Teatret i København, og hun opnåede stor succes hos især det mandlige publikum – ikke mindst pga. sin veludviklede figur. Hendes udfordrende kostumer og de pikante viser stred mod tidens moral og sædelighedsgrænse. I 1899 blev det hende forbudt at optræde i København og på Frederiksberg, Dagmar Hansen i korset og med ridepisk, postkort. Revymuseet. hvorimod hun fik tilladelse til at optræde i Charlottenlund. Det syndige og sædelighedskrænkende skulle på denne måde bringes uden for byen. Publikum lod sig imidlertid ikke afskrække af den geografiske distance, og man måtte indsætte særlige ”Dagmar-tog”, som kunne fragte det københavnske publikum ud til Dagmar Hansen. I appen bruges historien om Dagmar som afsæt for undervisning, hvor eleverne skal finde portrætter af hende i museets samlinger samt kilder om hendes optræden i form af samtidige anmeldelser og visetekster. På baggrund af kilderne skal de beskrive, hvordan Dagmars optræden vakte harme i samtiden. Storm P. og ”negrene” I årene op til og under 1. verdenskrig var bladtegneren Storm P. tilknyttet flere skarpt profilerede tidsskrifter og blade, heriblandt Gnisten og Ekstrabladet, hvortil han bidrog med humoristiske og satiriske tegninger, der reflekterede over aktuelle debatemner. Han gik sjældent efter


165385 DM 4
To see the actual publication please follow the link above