Page 23

WEB 267854 PakinsonNyt 1-2017 bladrePDF

Apomorfin-pennen fungerer som en injektionspen og virkningen er hurtig. Lær at fastholde en aktiv hverdag med Parkinson Styrk din kommunikation og lær at fastholde en aktiv hverdag gennem undervisning på Kommunikationscentret. Vi træner stemme, artikulation, vejrtrækning, ansigtsmimik, synkefunktion og kropsholdning. Fokus er på dine personlige ressourcer og evt. behov for hjælpemidler. Vi inddrager også dine pårørende i forløbet. Bor du i Region Hovedstaden, så ring til os på tlf. 45 11 46 00 for at høre om dine muligheder. www.komcentret.dk INTERVIEW | 23 publikum, mens han delte scenen med prominente navne som Bodil Jørgensen, Nicolas Bro og Nicolai Lie Kaas. Efterfølgende kom gallaforestillingen til Herning og Sønderborg. Overskuddet gik til Parkinsonforeningen og hver eneste optrædende stillede gratis op. De fleste kendte i forvejen Finn Basel fra deres fælles fortid i kunstens verden, andre stillede op fordi de lod sig rive med af Finn Basels iver og gåpåmod. ”Jeg oplever desværre, at mange med Parkinson begynder at ’putte sig’ derhjemme. Alene i den bygning jeg bor i, er vi ved tilfældighedernes spil 5 med Parkinson. Tænk sig engang? Alligevel er Parkinson ofte en skjult sygdom, og det vil jeg gerne være med til at ændre. Det tæller saftsuseme meget, at der er nogen, der gider høre på en over en middag og en god flaske rødvin. Men der er også behov for, at omverdenen får øjnene op for Parkinson”. For få år siden begyndte parkinsonsymptomerne at blive mere tydelige i Finn Basels hverdag, og han tager nu en hulens masse piller, som han selv beskriver det. Det har været svært at finde en balance, men med tiden – og med hjælp fra Finns nye neurolog – er det lykkedes at finde en velfungerende kombination af medicin. Alligevel oplever Finn Basel, at det værste stadig er at komme ud af sengen. Ofte er han stiv og sammenkrampet og må benytte de hjælpemidler, som Frederiksberg Kommune velvilligt har sat op over sengen og på badeværelset. ”Min bevægelsesfrihed betyder enormt meget for mig. Jeg vil kun nødig acceptere, at der er ting, som jeg ikke længere kan – og vil i al fald ikke acceptere, at Parkinson skal afholde mig fra at være social”. I det seneste år har Finn Basel derfor kombineret sin tabletbehandling med en apomorfin-pen. Apomorfin er en dopaminagonist, som virker ved at stimulere dopaminreceptorer i hjernen. Pennen fungerer som en injektionspen og virkningen er hurtig og indtræder efter 4-12 minutter efter injektion, og holder ca. en time. ”For mig gør pennen stor forskel, fordi jeg kan bruge den, når jeg skal ud af døren og ellers kan opleve, at min medicin svigter. Med en lille injektion i låret eller i maven kommer virkningen med det samme. Det er her og nu og giver mig en enorm frihed i de særlige situationer, hvor jeg ellers måske ville være nødt til af afstå fra at komme afsted. Man kan vel sige, at det er piller i flydende form. Det fungerer på samme måde som den pen, diabetikere også bruger. Medicinen er et ’ekstra tilskud’ som lægger sig ovenpå den medicin, jeg ellers tager”, fortæller Finn Basel og fortsætter: ”Lige nu går det derfor meget godt med min Parkinson. Jeg forsøger kun at tænke få dage frem og nyde nuet. Det råder jeg alle til at gøre!”.


WEB 267854 PakinsonNyt 1-2017 bladrePDF
To see the actual publication please follow the link above