Page 105

BIND 10

131 ske deltagere bar den nye hue. Og herefter varede det ikke længe, førend huen blev den synlige markering af overgangen fra skoletilværelsen til studentertiden, d.v.s. den blev sat på hovedet, når sidste eksamensfag var vel o- verstået. I de kommende 50 år forblev studenterhuen sort, kun blev det kedelige klæde skiftet ud med silke Men omkring århundredskiftet begynder den hvide hue at optræde. I Ribe Katedralskoles næsten komplette samling af studenterbilleder tilbage til 1901 ses den for første gang i 1904, hvor den bæres af hele holdet. I årene op til 1.verdenskrig dominerer den hvide hue i Ribe; dog kan der pludselig ses et hold, hvor alle har sorte huer - som i 1912. Herefter får den sorte hue en renæssance, idet den nu foretrækkes af de mandlige studenter. I 20'erne begynder den hvide studenterhue atter at få overtaget, og efter 1930 er den sorte hue helt forsvundet. Et halvt århundrede senere ser vi den så igen, samtidig med at studenterhuen igen kommer til ære og værdighed efter 70'er- ne, hvor mange studenter ved translokationerne reagerede mod hue og festlig påklædning. Men tilbage til den kvindelige studenterhue med kvasten, som blev årsagen til disse linjer. I Ribe ses den første gang i 1916 i hvid udgave, følgende to år er den sort, herefter hvid igen. I 1922 begynder pigerne dog igen at bruge den traditionelle hue, og i 1928 ses huen med kvast for sidste gang i Ribe. Den var et modelune, der ikke slog igennem. Mange vil sikkert undre sig over, at studenterhuen i godt og vel 30 år fandtes i både en sort og hvid udgave. Forklaring må nok søges i tidligere tiders hovedbeklædningsskikke. Igennem århundreder har hovedtøjet fortalt, hvor i samfundet man hørte hjemme, og det var derfor naturligt, at studenterne i midten af 1800-tallet gennem hovedbeklædningen ønskede at fortælle om tilhørselsforholdet til universitetet, at de var "herrer i åndernes rige". Og huen blev båret hver dag året rundt i studietiden. Den hvide studenterhue kommer frem på et tidspunkt, hvor det ikke længere er en sensation, at en pige bliver student Ganske vist er hun i absolut mindretal på studenterholdene, men mon ikke den unge kvindes lyse sommerkjole har krævet en hvid studenterhue, og det har helt naturligt smittet af på hendes mandlige kolleger. Den hvide hue erstattede ikke den sorte hue, men blev sommerhuen, der blev taget frem hvert år St. Bededags aften, når man gik tur på volden. Endelig blev den sorte hue af de mandlige studenter betragtet som den fineste og festligste, den man havde på, når man trak i det sorte festtøj. Helt op til 30'er- ne var det almindeligt at have noget på hovedet, uanset alder, køn eller årstid. Derfor eksisterede de to studenterhuer samtidigt i hele den periode. Da det begyndte at blive almindeligt for unge mennesker ikke at bruge hovedbeklædning, forsvandt den sorte vinterhue, og den hvide studenterhue brugtes efterhånden kun den første studentersommer til og med immatrikulationen og måske til studentermøder - i alt fald under den tyske besættelse. Og i dag har den vel en endnu kortere levetid. Efter det sidste studentergilde omkring Skt. Hans ser man ikke mange huer mere. Men hvorfor er den sorte hue blevet genoplivet her i firserne, og hvem er det, der bærer den? Det viser sig, at det er klassisksproglige studenter, der køber den i den tro, at den oprindelig var kendetegnet på en klassiker. Det er desværre en vildfarelse. Den sorte hue blev tidligere båret såvel af sproglige som matematikere. Det var en smagssag, hvad man valgte. Den har aldrig været knyttet til bestemte fag. #ed.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above