Page 159

BIND 10

185 ge hukommelse og overblik, egenskaber han tit gav prøver på, når han satte sig til flyglet for at illustrere sine musikalske anskuelser. - Han gengav uden tøven de mest komplicerede partiturer på klaveret, jeg husker således at have hørt ham spille uddrag af Liszts Dante-symfoni og Faust-sym- foni, hvor det beredte mig visse vanskeligheder at følge med som bladvender. Engang spillede han det meste af 1. sats af Schumanns g-mol sonate, og da jeg spurgte ham, om jeg måtte se noderne, sagde han:"Dem har jeg ikke." Jeg blev lidt o- verrasket og bemærkede vantro, at han jo lige havde spillet sonaten, hvortil han - nærmest lidt irriteret og som det var den naturligste sag af verden sagde:"Min mor spillede den så tit da jeg var barn, så den kan jeg da virkelig udenad!" - Hans nodesamling var iøvrigt ret begrænset. Når han spillede med Håkon Raskmark, foregik det efter Raskmarks noder eller efter noder lånt på biblio- ket. Jeg tror aldrig han øvede sig, men alligevel klarede han med forbløffende sikkerhed de vanskeligste klaverstemmer; f.eks husker jeg at have hørt de to første satser af César Francks sonate og et par satser af Schumanns d-mol sonate foruden Lang- gaards egen 4. violinsonate. Hans klaverspil var temmelig usæd vanligt, præget af et meget udtalt rubato, af rigelig pedalanvendelse og af et undertiden næsten hysterisk espressivo. Engang fremførte han ved klaveret et uddrag af i hvert fald ti minutters varighed af Gades korværk "Der Strom". Det foregik ved at han både spillede, sang og forkla rede: her kommer tenorerne, nu sopranerne, og her er det strygerne o.s.v. Da han brød af, sagde han: "De må undskylde, at jeg ikke kan huske teksten, men jeg har aldrig hørt værket, og det er mindst fyrretyve år siden jeg sidst har set det partitur." Fantasia patético.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above