Page 16

BIND 10

10 Ripenser Bladet, Rosenstand og Fogh. Bladredaktionen kom herved i de bedste hænder, dels på grund af Rosenstands fra barnsben grundfæstede viden om ripensiske forhold i fortid og nutid, dels på grund af hans journalistiske fremstillingsform, der egnede sig glimrende til bladets - i bedste forstand - nostalgiske natur som forbindelsesled mellem tidligere katadralskoleelever rundt i landet - og skolen og byen, som de var udgået fra. Endvidere blev Rosenstand som journalist tilknyttet Ribe Stifttidende, hvor Ripenser Bladet i mange år blev opsat og trykt, og hvor redaktør Willemoes delte Rosenstands interesse for Ribes forhold. Bladet blev optaget i Samfundets love, og det tjente sit formål, nemlig at komme alle medlemmerne i møde samt give dem alle noget for deres kontingent. Bladet blev Ripenser Samfundets ansigt udadtil og dets "facade" med de tre ovaler på forsiden var tegnet af arkitekt Peters. Ripenser Bladet blev herefter af alle regnet for den vigtigste og mest samlende og bevarende del af samfundets aktiviteter. Knud Fogh oprettede Ripenser Samfundet, men Kai Rosenstand opretholdt det. Rosenstand havde dog også et andet sigte med Ripenser Bladet. Han ønskede tillige at følge sporet af Ribes store historiske traditioner og - gennem gamle elevers og egne bidrag - at gøre bladet til en kilde for den historiske forskning. Bjørn Kornerup har da også brugt bladet under udarbejdelsen af sit store værk om Ribe Katedralskoles historie. Fogh og Rosenstand var barndomsvenner, og havde begge gået i Ribe Katedralskole. De var studenter fra sommeren 1911, Fogh fra Ribe og Rosenstand fra Esbjerg - fordi Ribe dengang ikke havde en nysproglig retning. Som studenter fandt de sammen i København i arbejdet for Ripenser Samfundet uden at studierne dog ganske svigtedes. Følgende strofe fra 1916 tyder i det mindste på, at eksamenstiden blev taget alvorligt: Jeg blandt de mange savner dog vort samfunds stifter stud.med. Fogh Han passe må sin bog med flid thi det er jo eksamenstid. Fogh havde dog overskud nok til et stort foreningsarbejde - navnlig gennem hans festarrangementer, og det blev Fogh og Rosenstand, der kom til at bære foreningen gennem de første næsten 50 år. De to supplerede hinanden på udmærket vis som to modsatte poler: Fogh som den festlige noget letbenede Københavner og Rosenstand som den grundige og lidt tunge vestjyde. Til og med var de ankret op i hver sin ende af landet: Fogh i samfundets hjemby, København, og Rosenstand i samfundets moderby, Ribe. Af skildringerne i det foregående og af foreningens loves formålsparagraf fremgår Fogh's ideer om Ripenser Samfundets virke. Rosenstands intentioner kom frem ved en rustale, som han holdt ved den første ordinære generalforsamling i 1912: "Når jeg tager ordet her i aften er det fordi jeg føler trang til at rette en tak til de mænd, ved hvis arbejde det er lykkedes at oprette denne forening og derved at afhjælpe et længe følt savn. Jeg taler her især som rus, fordi jeg tror, at Ripenser Samfundets stiftelse særligt hilses med jubel af årets russer. De unger mennesker, som fra en lille bys stille liv kommer over til storstaden, vil altid være glade


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above