Page 160

BIND 10

186 Han levede meget isoleret, så kun meget få mennesker, og jeg mindes blot en enkelt gang at have set ham ved en af musikforeningens koncerter. Det var en koncert, som Thomas Jensen og Aarhus Byorkester gav i Katedralskolens gymnastiksal, og hvor to satser af Langgaards 9. symfoni, "Dronning Dagmar"-symfonien stod på programmet. Men han var en flittig radiolytter og fulgte godt med i både danske og udenlandske programmer. Jeg husker at han engang i radioen havde hørt Schumanns sjældent fremførte violinkoncert to gange med kort tids mellemrum, hvorefter han præsterede det kunststykke at spille det meste af l.sats udenad på klaveret. Langgaard komponerede flittigt gennem alle sine år i Ribe; det foregik mest meget tidligt om morgenen. Jeg er i besiddelse af originalmanuskriptet til hans 4. violinsonate; heraf fremgår det, at 1. og 2. sats er komponeret mellem den 18.-27. februar 1949, og så står der endvidere på titelbladet: "III og IV sats komponeret og renskrevet kl. 3-7 morgen den 29/9-49 Ribe". - Jeg husker, at jeg en aften så et nodeblad ligge på hans skrivebord, det var en blyantsskitse til en strygekvartet. Og som begynderkomponist med en særdeles mangelfuld kompositionsteknisk kunnen, imponerede det mig kolossalt at se, hvorledes hele nedskriften var foregået lynhurtigt og uden mindste tøven over snart et, snart to eller tre systemer. At man kunne opnå en sådan overlegenhed i formuleringen af musikalske tanker, forekom mig dengang næsten utroligt. Jeg havde naturligvis mange samtaler med Langgaard om musikalske emner, d.v.s. som regel var det mere enetaler, hvor jeg forsynede ham med de nødvendige stikord. Hans anskuelser var nemlig så ensidige og så fastlåsede, at en e- gentlig diskussion knap var mulig. - Hans musikalske univers var begrænset af navnene Schumann, Mendelssohn og Gade; hvad der lå uden for denne meget snævre periode, som han anså for musikhistoriens absolutte højdepunkt, interesserede ham kun i ringe grad, og det samme gjaldt alt, hvad der lå uden for den musikalske æstetik, som disse komponister repræsenterer. Brahms f.eks. fandt han tør, "hans musik stinker af øl og cigarer," sagde han engang. løvrigt var hans yndlingsudtryk om musik, han ikke kunne lide: "kedelig". Beethoven f.eks. betegnede han som kedelig, eller han kunne sige: "Frescobaldi og Bach spillede jeg meget som ung, men hvor er de dog kedelige." - Han kunne også bruge stærke udtryk, navnlig naturligvis om Carl Nielsen og hans musik, som han anså for katastrofen i dansk musikliv. - "Den musik ejer jo ingen skønhed, ingen ånd; den minder mig kun om kostald," var en typisk ytring. - Sidste gang jeg så Rued Langgaard var i sommeren 1952 på Ribe Amtssygehus. Han var næsten uigen kendelig, mager lå han der i den hvide seng som en stor slunken fugl, og jeg tror ikke han genkendte mig. - Få dage efter var han død. - Hans enke fortalte mig senere, at hans tanker til det sidste havde drejet sig om musik - om hans mange sene, uopførte værker og om værker, som endnu ventede på at blive skrevet. F o t o a f Æued L a n g g a a r d og no d e r v e n i i g s t s t i i i e t t i i r å d i g h e d a f d om o r g a n i s t Mogens Me i by e .


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above