Page 166

BIND 10

192 Gymnasiereformen har præget meget af året på skolen. Vi ser frem til at begynde. Efteruddannelsesaktiviteten har været stor. Nye bestemmelser for de enkelte fag er blevet studeret og skolen har fastlagt den række af valgfag, de nye lg'ere vil få tilbudt. Det vigtigste i reformen er, at eleverne nu langt friere kan kombinere valgfag og selv sammensætte deres eksamen. Det betyder ikke, at gymnasiet bliver en slags selvbetjeningssupermarked. Fællesfagene udgør størstedelen af timerne, og vi vil vejlede grundigt om sammensætning af fag for de kommende lg'ere. Vi ser også med lidt spænding frem til deres valg - vil de vælge f.eks. matematik, fysik og kemi sammen eller 3 fremmedsprog sammen eller vil de kombinere fagene på tværs? Eller rettere hvor mange vil vælge traditionelt, og hvor mange vil benytte de nye muligheder? Undervisningen i de enkelte fag er imidlertid ikke det hele. Ved siden af foregår en lang række aktiviteter. Jeg vil gerne fremhæve 3 af disse fra det forløbne år. I oktober holdt skolen en emneuge med temaet musik og teater og sluttede af med en større fest i hallen. Jeg har hørt mange tale begejstret om både emneugen og festen. I februar opførte skolen "Laser og Pjalter" af Brecht som skolekomedie, og St. Bededags aften holdt skolen forårskoncert med musik fra Fynsk Forår til Beatles. Disse arrangementer har alle været præget af engagement og en smittende glæde. For en skole er det vigtigt med den slags oplevelser, og jeg vil gerne sige tak til dem, der har bidraget til at gøre disse arrangementer til oplevelser for alle. Ud over gymnasiereformen har vi på skolen også været meget optaget af skolens forhold til dens brugere og det lokalsamfund, som skolen også er en del af. Vi har nedsat udvalg med det formål at undersøge, hvilke forventninger har folkeskoler, forældre, virksomheder - i det hele taget skolens brugere - hvilke forventninger har de til Ribe Katedralskole - og hvordan opfylder vi dem? Vi har indbudt forældre til at drøfte omfang af mødevirksomhed, hvilke typer af møder vi skal have og bedt dem vurdere den information, vi giver. Vi har fået gode råd, som vi nu vil tage op i vort informationsudvalg, i skolerådet og lærerrådet. På tilsvarende måde har vi taget rundt til de afleverende skoler og bedt dem hjælpe os med en vurdering af de kontakter, der bør være mellem folkeskole og gymnasium. Vi er ved at være færdige med denne besøgsrunde og er på vej til at samle de erfaringer op, vi har fået, og bruge dem i den information, vi vil give om skolen. Endelig har vi taget kontakt til Ribe Erhvervsråd med det formål at knytte tættere forbindelse mellem Ribes erhvervsliv og skolen. Vi overvejer, om vi kan udforme tilbud - gerne i samarbejde med Ribe Handelsskole - der måtte have interesse for Ribes virksomheder. I alt dette har vi på skolen prøvet at lægge vægt på, at skolen er åben over for samfundet, at skolen gerne vil bruges og leve tæt sammen med byen og lokalsamfundet . Jeg vil vende tilbage til det forløbne skoleår. Den 1. februar gik rektor Thomas Mathias Rasch på pension. Rasch tiltrådte som rektor den 1. december 1977 og var således rektor her ca. 10 år. Jeg vil gerne fremhæve et par træk fra denne periode. Rasch tiltrådte som nævnt 1. december 1977 og i juleferien blev skolens kontor flyttet til pigernes gyn- nastiksal, og den gamle administrationsbygning blev nedrevet. Det byggeri, der blev begyndt her, er de bygninger, vi kender i dag: ny idrætshal, indretning af bibliotek, rundgangen, de ny klasselokaler og laboratorierne, restaurering af Puggaard m.v. Det er blevet en særdeles god ramme om undervisningen, og vi glæder os over den harmoni, der er mel


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above