Page 168

BIND 10

194 Jeg vil håbe, at I også vil bruge jeres eksamen, og at I vil blive optaget der, hvor jeres evner og interesser peger hen. Den studiekompetence, eksamen giver, er måske svær at definere konkret. Jeg har set mange forsøg, men hæftet mig ved et forslag, der prøver at pege på elementer i kompetencebegrebet. Disse elementer kunne være - færdigheder i at kunne udtrykke mundtligt og skriftligt, at kunne læse og lytte. Ens sprogbrug må være så nuanceret og præcis, at det kan føre til samarbejde og igen til løsning af problemer - kompetence i mindst to fremmedsprog - forståelse af centrale problemstillinger i matematik og naturfag, herunder teknologiforståelse - beherskelse af analysemetoder inden for forskellige fagområder - forståelse af sammenhænge således at tingene ses som en helhed og ikke som opsplittede enkeltelementer - evne til at vurdere - evne til at benytte fatasien, således at man bliver opmærksom på nye muligheder - evne til at kunne foretage et kvalificeret valg på grundlag af en vurdering. Det er i hvert fald mål, vi gerne vil sætte os for en uddannelse og erhverv. Det er i virkeligheden kreativitet og fantasi, der ligger som nøgleord heri - og et af mine ønsker for jer er ønsket om, at det vil indgå med vægt i, hvad I gør i årene fremover. Studentereksamen giver ikke alene studiekompetence. Gymnasiet er også almentdannende. Med gymnasiets udvikling over en lang periode fra en skole for de få til en bred almen ungdomsuddannelse har man vel særligt hæftet sig ved det almene. At man kan læse videre, studere på baggrund af en studentereksamen er så oplagt, men hvad kan gymnasiet ellers bruges til? Her kommer det almen kompetencegivende eller almendan- nende ind. Tidligere tiders dannelsesbegreb var ofte en fond af paratviden, men kunne øse af. Det er sværere nu at definere almendannelse . Det er bestemt ikke bare en tilpasning til samfundets normer. Der er mange kræfter, der trækker i retning af at gøre det enkelte individ til en passiv forbruger. Reklamer, massemedier o.s.v. Et tilpasset menneske kan styres og kontrolleres. Dannelse må gå ud ppå at gøre mennesker til selvstændigt handlende individer. Individer der har fået forudsætninger for at forstå deres egen situation og kan handle derefter. Almen dannelse er måske også opdragelse til demokrati. Et synspunkt kan være, at man skal blive i stand til at deltage i samfundets beslutningsprocesser. Derfor må man have indsigt i samfundsanliggender og viden om de institutioner, hvorigennem man kan udøve sin medbestemmelse. Der kan imidlertid ikke kun være tale om en teoretisk undervisning. Skolen må også fungere demokratisk. Medbestemmelse bliver kun oplevet som virkelighed, hvis man oplever, at beslutninger har betydning for andre, og at man kan holdes ansvarlig for dem. Nøgleordene er her ansvar og loyalitet. En bredere definition på almenkompetence kan man finde hos Løgstrup. Han definerer det som skolens vigtigste opgave at formidle "tilværelsesoplysning", det vil sige, "at give eleverne del i den oplysning om deres tilværelse og deres verden, der er givet med vor kulturoverlevering. Det centrale er her, at det er det fælles sprog og den fælles historie, der giver sammenhæng. Det er det, der giver én bevidsthed og identitet. Omverdenen, samfundet og éns placering heri kan iflg. den opfattelse kun forstås som resul


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above