Page 170

BIND 10

196 hele Ribe Katedralskole. Alle kender alle, både lærere og elever. Det gi'r den tryghedsfornemmelse, som har præget alle 3 år, og som en nervøs folkeskoleelev har brug for, når han/hun kommer på gymnasiet for første gang. Morgensangen har nok været for traditionel, for fremmødet har været begrænset. For man skal ikke bare holde fast i traditionerne for traditionernes skyld. Man skal videreudvikle dem, til gavn for traditionerne selv. Det har en på skolen forstået, selvom han blev smidt hovedkulds ind i skoleåret 87/88. Vores nye rektor, Bent Karsdal. Du fik ved indsættelsen i februar påskrevet og påduttet at dette altså var en traditionsbunden skole, og det havde du bare at rette dig efter. Det sagde du også, at du havde i sinde. Men alligevel har du, til glæde for eleverne og lærerne, ændret lidt hist og her. Har haft en finger med her og der, og har forsøgt at kombinere dine nye i- deer med den gamle og traditions- behængte skole. Det skal du ha' tak for. Jeg er sikker på at du vil fortsætte dit arbejde som hidtil, efter at du har sagt farvel og tillykke til "dine" første studenter på Ribe Katedralskole. Jeg er også sikker på at du får nok at se til, til næste år med indførelsen af den nye gymnasiereform, som for alvor gør op med traditionerne. Du har selv haft en finger med i spillet til udformningen af reformen og glæder dig sikkert til at føre den ud i livet. Og livet, studenter, det er, hvad vi nu skal ud i nu. Vi kan forhåbentlig gøre op med nogle af de traditioner, som vores forældre og lærere har indprentet i vores sind. Vi er den kommende generation, som nu selv skal til at skabe nye traditioner. Men vi må, på godt og ondt, erkende at vi har gået på en traditionsrig skole, og derfor har en vis portion gamle traditioner i bagagen, som vi vil få svært ved at ændre. Men på trods af den traditionsbundne arv, vil jeg ønske jer tillykke med studentereksamen og held og lykke fremover. Til lærerne vil jeg, på studenternes vegne, takke for det indblik I ga' os i livets traditioner. Studenter, vi er altså nu klargjorte til at møde verden med åbne øjne, men gennem graditionernes briller. RIPENSER-SAMFUNDETS TALE DORTE LUND Når jeg i dag har fonøjelsen af at skulle uddele Ripenser-Samfundets dimittendlegatr og står på denne talerstol, kan jeg ikke lade være at tænke på, at jeg for 35 år siden sad som jer her i dag - meget glad og meget lettet over at være fri for mere eksamenslæsning - og forventningsfuld over at skulle begynde et nyt livsafsnit i København. Jeg vil ønske jer alt muligt held og lykke og jeg vil håbe, at I kommer til at omfatte jeres skoletid med samme glæde og veneration, som mine kammerater og jeg gør. Ripenser-Samfundets hilsen og lykønskning til årets studenter ledsages af vores dimittendlegat på 3000 kr. Dette legat tildeles en student, der har vist særlig interesse for fællesskabet og det sociale liv på skolen. Og skolens indstilling til legatet 1988 vil jeg gerne have lov til at læse op "Der er nu delt mange legater ud til dimittender, der ved flid og dygtighed har været med til at give skolehverdagene indhold. Det er ganske selvfølgeligt, at skolen, når mange legater forefindes udtrykker anerkendelse af arbejds indsats og talenter. Men dejligt er det også, at der er mulighed for at påskønne en indsats, der rækker ud over det faglige, ikke for at forklejne det faglige, men for at supplere billedet, så andre og ikke mindre væsentlige sider af dagligdagen kommer med.


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above