Page 193

BIND 10

219 Den første kvindetige student fra Ribe Katedra!sko!e I 1895 blev Kirstine Margrethe Styrup (1873-1959) som den første kvinde student fra Ribe Katedralskole. Begivenheden - for en begivenhed var det - afspejledes ikke i Ribe Stiftstidende. Der fandtes, som alle de foregående år, blot en liste over de nydi- mitterede studenter, men ikke et ord om, at en af dem var en kvinde. Til gengæld er der i den lille by ganske givet snakket om prokurator Styrups datter, der ikke som andre døtre af det bedre borgerskab kunne nøjes med undervisningen i byens små private pigeskoler for derefter at oplæres til den gifte kvindes rolle, at stå ved mandens side og sørge for hjem og børn. Prokuratoren gav alle sine børn en god uddannelse, men det har muligvis ligget ham særligt på sinde for Kirstine Margrethes vedkommende. Som barn havde hun været en del syg og bl.a. været på Refsnæs Kystsanatorium. Formentlig som følge af sin sygdom havde hun en let rygdeformitet, og faderen har da nok skønnet hendes muligheder for at blive gift og dermed forsørget mindsket. Han var en fremsynet mand og har uden tvivl fulgt godt med i samfundsudviklingen og således vidst, at kvinder for nylig havde fået adgang til de højere uddannelser ved Københavns Universitet. Med den viden søgte han og fik sin datter optaget i Ribe Katedralskole. Men først lidt om, hvornår og hvorledes kvindelige studerende fik adgang til Københavns Universitet . I 1873 læste en ung lærerinde i Svendborg, Nielsine Mathilde Nielsen (1850-1916), i avisen, at amerikanske kvinder var begyndt at studere medicin. Hun fik selv lyst til at gå i gang med dette studium og søgte i 1874 Undervisningsministeriet om tilladelse til ved Københavns Universitet at tage examen artium, som studentereksamenen hed den gang, og derefter påbegynde et lægestudium. Nielsine Nielsen fik aldrig et personligt svar på sin ansøgning, men kunne i 1875 læse i a- visen, at der var udstedt en kgl. anordning, som tillod kvinder på lige fod med mænd at studere ved Københavns Universitet efter at have taget studentereksamen. En teologisk embedseksamen kunne de dog ikke tage. Overraskende nok så størstedelen af fakultetsmedlemmerne fordomsfrit og imødekommende på ansøgningen. Nielsine Nielsen forberedte sig herefter privat til studentereksamen, og i 1877 blev hun den første danske kvindelige student. I 1885 blev hun cand.med. og dermed Danmarks første kvindelige akademiker. Fra 1877 og til 1895, hvor Kirstine Margrethe Styrup blev student fra Ribe Katedralskole, dimitteredes i alt 114 kvindelige studenter. En del af disse er udgået fra N.Zahles Skole i København, der i 1877 oprettede et artiumkursus for kvinder, og som i 1886 fik dimissionsret. Resten - eller næsten resten - var privatister, hvilket vil sige, at de efter at have modtaget privatundervisning gik op til den afsluttende eksamen på en latinskole. Nogle ganske få, vist kun tre, deltog dog helt eller delvist i en fællesundervisning med drenge op til studentereksamen. Men det er kun sket på private latinskoler. Af landets 13 "kongelige lærde skoler", som statsskolerne hed den gang, er Ribe Katedralskole den første, der dimitterer en kvindelig student, som sammen med drenge har deltaget i skolens almindelige undervisning. Og hvordan gik det så til, at Ribe Katedralskole åbnede sine døre for en pige? I begyndelsen af året 1§92 søgte hendes far ministeriet f&&? Kirke- og Undervisningsvæsenet om tilla


BIND 10
To see the actual publication please follow the link above